Rygter og tvangstilståelser er normalt værdiløse i en retssal, men i sagerne mod fangerne på Guantánamo-basen i Cuba vil begge dele sandsynligvis blive brugt flittigt.
Det amerikanske forsvarsministerium har lagt sidste hånd på den regelsamling, som skal lægge til grund for retsforfølgelsen af de 395 såkaldt illegale kombatanter, der er indespærret på Guantánamo-basen. Hvis de vedtages, vil andenhåndsviden og vidneudsagn fremskaffet under tvang blive tilladt i retten. Samtidig lægges der op til, at en lang række lovovertrædelser kan straffes med døden.
»Der er ikke nogen tvivl om, at de (Guantánamo-fangerne, red.) får en mindre retfærdig rettergang med disse regler. De ville under alle omstændigheder være blevet idømt dødsstraf, det sker næsten altid i et retsopgør efter en væbnet konflikt,« siger terrorforsker Anders Henriksen fra Københavns Universitet.
I retfærdighedens tjeneste
De nye regler vækker bekymring hos de forsvarere, som skal repræsentere Guantánamo-fanger ved de forestående retssager.
»Faktisk er tingene blevet værre under de nye regler,« siger forsvarsadvokat Maj Michael Mori til AP.
Tilståelser, der er indhentet under tortur, kan ikke bruges i retssagene. Det kan til gengæld tilståelser, hvor »graden af tvang er betvivlet, hvis de er pålidelige, beviskraftige og brugen af dem er i retfærdighedens tjeneste,« fastslås det i reglerne, der skal godkendes af Kongressen, før de kan tages i brug.
Pentagon regner med, at omkring ti fanger vil blive retsforfulgt under de nye regler i første omgang, men at omkring 50 til 70 fanger siden vil følge dem.
Dødsstraf for drab
De regler for vil givetvis betyde dødsstraf for mange af de tiltalte.
Strafferammen på de 28 forhold, som de illegale kombatanter kan straffes efter, tillader dødsstraf, hvis deres kamphandlinger har forårsaget dødsfald af »beskyttede personer«, altså personer som er omfattet af Genevé-konventionen.
Således vil mord, angreb på civile, gidseltagning, brug af gift som våben, brug af civile som skjold, tortur, inhuman behandling og mishandling af civile, kapring af fartøjer, terrorvirksomhed og sammensværgelser udløse dødsstraf, hvis beskyttede personer har ladet livet som følge heraf.
Hvis der ikke kan bevises en direkte sammenhæng mellem kamphandlingerne og døden af beskyttede personer, kan der kun idømmes livsvarigt fængsel.
Reglerne fastslår samtidigt, at de illegale kombantanter kan idømmes dødsstraf, hvis de har dræbt amerikanske soldater. Modsat deres amerikanske modstandere er Guantánamo-fangerne nemlig ikke beskyttet af reglerne om »legal« krigsførelse.