Det var lige ved og næsten for Roskilde tirsdag aften.
Klubben havde besøg af Næstved i 1. division og havde kurs mod tre point og sæsonens anden sejr i rækken.
Men i slutminutterne scorede gæsternes Andreas Moos til 1-1, som blev slutresultatet. Ti minutter inde i anden halvleg havde Roskildes Nicolai Jessen ellers gjort det til 1-0.
Resultatet betyder, at Roskilde og cheftræner Christian Lønstrup fortsat kun har hentet en enkelt sejr i denne sæson.
Roskilde ligger sidst i den næstbedste fodboldrække med otte point efter 13 kampe. Der er tre point op til Fremad Amager på 11.-pladsen og fem op til Hvidovre på den rigtige side af nedrykningsstregen.
Omvendt har Næstved gang i en stor sæson efter oprykningen fra 2. division. Klubben har skrabet 19 point sammen i de første 13 runder og er placeret på rækkens femteplads.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.