Der blev trukket et par topbrag op af bowlen, da det europæiske fodboldforbund (Uefa) torsdag parrede de resterende hold i Champions League med hinanden.
Det absolutte dynamitopgør er uden tvivl mødet mellem Real Madrid og Manchester United.
Englænderne vandt deres gruppe og var dermed sikret en formodet lettere modstander i form af en gruppetoer, men trak altså en sværvægter i form af de spanske mestre fra Real Madrid.
Også Barcelona fik en vanskelig modstander, idet Champions League-mestrene fra 2011 skal op imod AC Milan, der syv gange tidligere har vundet turneringen.
Lodtrækningen endte som følger:
Galatasaray-Schalke 04
Celtic-Juventus
Arsenal-Bayern München
Shakhtar Donetsk-Borussia Dortmund
Milan-Barcelona
Real Madrid-Manchester United
Valencia-Paris Saint-Germain
Porto-Malaga
/ritzau/