I disse dage kan du opleve en håndfuld filmklassikere på ægte celluloid-spoler i Cinemateket i København. Det sker til den nye festival 35MM, som trækker på Det Danske Filminstituts arkiv af originale biografkopier, og mange af dem ikke vist offentligt i årevis.
På programmet er bl.a. den originale udgave af Blade Runner med Harrison Fords voice-over og den omdiskuterede happy ending, hvilket er en version der sjældent vises i dag. Derudover kan du se tegnefilmsudgaven af Ringenes herre fra 1978, som Peter Jackson hentede inspiration fra, samt Michael Manns Thief, Lost in Translation, Yi Yi og den første Indiana Jones-film.
Kopierne er ikke restaurerede eller digitalt piffede op. Det er præcis de samme ruller, der rullede gennem danske projektorer i 70'erne og 80'erne med alt hvad det indebærer af ridser og karakter.
Festivalen løber til den 10. maj med ekstravisninger i dagene efter.