Medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU. Har tidligere arbejdet som organisationskonsulent i en faglig organisation. Født i 1985 og mor til én. Bor i København.
Nogle gange må man spørge sig selv, hvad er vigtigst: At nogle virksomheder kan tjene flere penge eller vores arbejdsmarkedsmodel og arbejdstagernes rettigheder?
I EU er svaret enkelt: Virksomhederne skal kunne tjene penge.
Derfor er der et indre marked, som bygger på fire frie bevægeligheder, nemlig af kapital, arbejdskraft, vare og tjenestetydelser. Der står ikke noget om mennesker, kun om arbejdskraft.
Krav om fokus på mennesker
I den kommende uge er 1200 fagforeningsfolk fra hele verden samlet i København, hvor de blandt andet vil tale om social dumping og internationalt sammenhold.
Det er en god anledning til at hejse flaget for en af fagbevægelsens krav til EU: En social protokol.
Fagforeninger over hele EU har kæmpet for en social protokol. Den skal i alt sin enkelthed vende magtforholdet. Så det indre marked ikke længere kommer først og er vigtigst, men så arbejdstagernes rettigheder og beskyttelsen af vores arbejdsmarkedsmodel, som minimum bliver lige så vigtigt.
Det handler altså om at få grundlæggende rettigheder på dagsordenen.
Når vi laver politik, både i Danmark, og i EU-systemet, så er det altid baseret på det samme, nemlig at den frie bevægelighed ikke må begrænses eller forhindres. Det er også en af grundene til, at vi ser de skræmmende historier med filippinske lastbilchauffører eller tilbagevendende historier om social dumping på både metro-byggeriet, i gartnerier, i rengøringsfirmaer osv osv.
Når vi ikke må kræve lige løn for lige arbejde på samme arbejdsplads. Ja, så skyldes det præcis det indre marked og, at hvis der kræves ligeløn, så vil det besværliggøre den frie bevægelighed.
Støtte til en social protokol
En social protokol er en vanvittig god idé, som jeg støtter varmt.
Men den har mildest talt lange udsigter. Det kræver en traktatændring, og dermed at samtlige regeringer i de 27 lande bliver enige, samtidig med EU-parlamentet.
Vi skal altså ikke alene overbevise nogle regeringer og nationale parlamenter, men dem alle sammen på en gang. Og det er jo lige præcis problemet med at skrive i en traktat, at den frie bevægelighed er vigtigst: at vi ikke kan få en ny politik ved at skifte vores politikere ud på Christiansborg (eller i EU for den sags skyld).
Tirsdag den. 4.december tænder fagforeningsfolkene faklerne imod social dumping og for internationalt sammenhold mellem arbejderne. Det kan man se mere om her.
Jeg vil gå med dem, i kampen for at få magten tilbage over vores arbejdsmarked. Vi skal styrke arbejdsmarkedet, ikke lade det ødelægge af EU. Jeg håber vi ses!
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.