De er ofte både billigere, mere humane og mindst lige så præcise. Alligevel sakker Danmark håbløst bagud, når det kommer til at forske i metoder, der kan erstatte dyreforsøg.
Danmark bidrager ikke
Årsagen er klar, mener både dyrevelfærdsorganisationer og industrien. Der bliver ikke satset nok fra regeringens side for at sparke en koordineret forskning i gang.
»Det er virkelig en skam, netop fordi alle – forskere, dyrevelfærdsorganisationer, industrien og de myndigheder, der skal risikovurdere forskellige stoffer og lægemidler – kan se, at det her er et område, som vi bør være med på,« siger direktøren i Dyrenes Beskyttelse, Ole Münster.
Det er seniorforsker Erwin Roggen fra Novozymes A/S helt enig i.
»I EU har man igangsat en dyrevelfærdshandlingsplan, der fokuserer meget på at udvikle de her alternativer såsom computermodeller eller menneskelige celler. Men Danmark bidrager meget lidt for at løfte den fælles opgave,« siger Erwin Roggen.
Flertal for alternativer
Herhjemme har videnskabsminister Helge Sander (V) og finansminister Thor Pedersen (V) kategorisk afvist at afsætte penge, der er øremærket til formålet, sådan som man ellers har gjort i Storbritannien, Sverige, Tyskland og Holland.
»Der er generelt bred enighed i Folketinget om, at vi på finansloven ikke skal have cigarkasser til specifikke forskningsformål, men at der skal være konkurrence om midlerne,« er Helge Sanders svar på kritikken i en e-mail til Nyhedsavisen.
Et flertal i Folketinget bestående af S, R, DF, SF og Enhedslisten støtter dog op om, at forskningen i alternativer til forsøgsdyr burde få en uvildig og hjælpende hånd til at komme i gang – sådan som andre vigtige forskningsområder får det.
»Hvis der ikke bliver afsat penge i en pulje lige netop til dette formål, vil det tage utrolig lang tid at få sparket forskningen i den retning af sig selv. Der er uanede muligheder for at finde nye metoder, som vi bare ikke udnytter,« siger dyrevelfærdsordfører Julie Skovsby (S).