I den seneste uge har de spanske medier spekuleret i, hvor meget det kriseramte Real Madrid-mandskab skulle tabe med i arvefjendeopgøret mod Barcelona.
Men sejren blev ikke så overbevisende som antaget. De hårdt kæmpende madrilenere holdt stand helt hen til det 83. minut, hvor topscoreren i Primera Division - Samuel Eto'o - sendte hjemmeholdet på sejrskurs med knæet. I overtiden lukkede Lionel Messi kampen, da han løftede bolden over Iker Casillas til 2-0.
Resultatet betyder formentligt et farvel til mesterskabsdrømmene for Real Madrid, der nu har 12 point op til Barcelona, som er suveræn i toppen af Primera Division. Katalanerne har vundet 12 ud af 15 kampe og har scoret 46 mål.
Valencia ligger på andenpladsen med otte point op til Josep Guardiolas mandskab.