Alt tyder på, at Ruslands næste præsident bliver Dmitrij Medvedev.
Den nuværende vicepremierminister i det store land fik i dag opbakning fra Vladimir Putin, oplyser flere russiske medier. Dermed synes Medvedev næsten sikker på at blive valgt, når der til foråret er præsidentvalg i Rusland.
- Jeg har kendt ham tæt i 17 år, og jeg støtter helt og fuldt hans kandidatur, siger Putin, der ikke må genopstille efter to perioder som præsident.
Putin ventes i stedet at blive ny premierminister, når han træder tilbage efter præsidentvalget i marts.