Professionshøjskoler: Udflytningsplan er en ethjulet cykel

Regeringen bør flytte hele og ikke halve uddannelser ud i landet, mener rektor på professionshøjskole.
Regeringen præsenterer onsdag en ny plan for udflytningen af arbejdspladser fra København til resten af landet.
Regeringen præsenterer onsdag en ny plan for udflytningen af arbejdspladser fra København til resten af landet. Foto: Ólafur Steinar Gestsson/arkiv/Scanpix

Det er en god og ambitiøs plan, når regeringen ifølge DR vil oprette 500 til 1000 nye uddannelsespladser i ti forskellige provinsbyer.

Det mener Camilla Wang, der er rektor på professionshøjskolen Absalon og udtaler sig på vegne af Danske Professionshøjskoler.

Men regeringens plan er en ethjulet cykel, mener Camilla Wang.

Hun ærgrer sig især over, at det ikke er hele uddannelser, der flyttes ud i landet, men kun op til halvdelen af den teoretiske undervisning.

- Planen kunne betegnes som en køreklar, tohjulet cykel, hvis vi kunne få lov til at lægge en hel uddannelse i de forskellige provinsbyer.

- Unge er ikke særligt mobile. De flytter sig ikke særligt langt for at få en uddannelse, og endnu mindre når de er færdige med uddannelsen.

- Det prøver man så at løse ved at lave en model, hvor de unge skal flytte sig meget rundt, mens de uddanner sig, siger Camilla Wang.

Hun ser samtidig problemer med økonomien i forbindelse med udflytningen.

For selv om regeringen ifølge DR øremærker 160 millioner kroner frem mod 2021 til de ti provinsbyer, så bliver uddannelsesinstitutionernes budgetter skåret med to procent årligt.

- Isoleret set kan de øremærkede penge godt dække de ekstra etablerings- og driftsomkostninger, der er ved at lave en uddannelsesinstitution.

- Problemet er bare, at institutionernes økonomi er én samlet økonomi, og selv med de nye penge så bliver vores økonomi mindre.

- Vi får dermed dårligere muligheder for at lave lokale uddannelser af høj kvalitet, siger Camilla Wang.

Hun ønsker mere frie rammer, så uddannelsesinstitutionerne i højere grad selv kan bestemme, hvor uddannelserne skal ligge.

Samtidig mener hun, at man i højere grad burde understøtte uddannelsesinstitutionernes økonomi ved at fjerne den årlige besparelse på to procent.

Ifølge tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet vil professionsbacheloruddannelsernes budgetter være beskåret med 535 millioner kroner frem mod 2021 på grund af de årlige besparelser.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.