Af Sara Schlüter- sasc@dny.dk

16. december 1988. Tahir Mirza Hussain fra Leeds er 18 år gammel og på ferie i Pakistan for at besøge noget familie. Under en taxatur trækker chaufføren en pistol og prøver at voldtage Tahir. De slås. Et skud går af. Tahirs liv ændrer sig for altid.
Spol frem. I dag 18 år senere sidder Tahir fængslet i Pakistan - dømt til døden.  For ti år siden blev han frikendt i Pakistans højesteret efter otte års rodede retssager. Først en dødsdom. Så en frikendelse. Så dømt til livstid i fængsel. Til sidst frikendt. Højesteret besluttede, at Tahir handlede i selvforsvar, som han hele tiden havde sagt. Men Tahir nåede aldrig at blive en fri mand. En uge senere overtog Pakistans islamiske domstol sagen og dødsdømte Tahir for overfald med døden til følge.

Prinsen til undsætning
1. november skulle Tahir hænges. Men så kom prins Charles ind i billedet. 1. november er han og lady Camilla på statsbesøg i Pakistan. Og det huer ikke englænderne, at prins Charles sidder og spiser middag med præsident Musharraf, mens en af deres landsmænd får lagt en løkke om halsen, trækker sit sidste åndedrag og dør. Det huer heller ikke prins Charles, som har sendt et brev til Pakistans premierminister. Her ‘udtrykker han bekymring’ om sagen.
Sammenfaldet mellem prinsens besøg og Tahirs henrettelse har fået den engelske presse op i gear, og The Guardian skrev torsdag, at blev Tahirs henrettelse ikke udsat, så ville prinsen blive væk.
Tahirs henrettelse blev udsat. Prinsen og Camilla kan tage til Pakistan med god samvittighed, og Tahir skal vente to måneder længere på at blive henrettet.
En talsmand fra Prins Charles’ stab fortæller, at prinsen vil fortsætte med et holde øje med Tahirs sag. Men det er ikke nok for Tahirs familie.  
»Det her er ikke en løsning. Det vil være det samme som at sige, at det ikke er i orden at henrette ham, mens prinsen drikker te med Musharraf, men at det er i orden at gøre det, når han er rejst,« sagde Tahirs bror Amjad torsdag til The Guardian.

Ussel tilværelse
Da skuddet gik af for 18 år siden, var Tahir 18 år gammel. Han meldte sig selv til politiet og forklarede, hvad der var sket. Siden har han levet sit liv i det berygtede Adiala fængsel ved Islamabad.
Broderen Amjad fortæller, hvordan Tahir er sygnet hen, har fået pyskiske problemer og finder trøst i islam. Den samme religion i hvis navn, han er dømt.
»Nogle gange vil han bare gerne have det overstået. Han fortalte mig på et tidspunkt, at jeg ikke skulle bruge min tid på at hjælpe ham, fordi hvad Gud befaler, vil ske. Det skræmte mig,« siger Amjad Hussain til AP.
Men der var alligevel stor glæde i den usle fængselscelle i Pakistan torsdag, da Tahir fik besked om, at hans henrettelse var udsat to måneder.
»Det er i 11. time, og jeg fornyer min indtrængende bøn til præsident Musharraf om at benåde mig,« sagde Tahir til BBC.
Præsident Musharraf har flere gange undgået spørgsmålet om Tahirs sag. Han afviser at kunne gøre noget ved den, selvom præsidenten har mulighed for at benåde forbrydere i Pakistan.
Ellers er det op til taxachaufførens efterladte. I Sharia-lovgivningen kan de nemlig benåde Tahir, hvis de føler sig kompenseret.

Allerede tilbage i 1990 tilbød Tahirs - nu afdøde - far at betale en million kroner i blodpenge til familien. De afviste. For dem er det en blodfejde, som kun kan afsluttes, når Tahir betaler med sit liv.  
Mens prinsen forbereder sit besøg, så håber Tahir og hans familie, at han ikke bliver glemt, så snart prinsen har forladt Pakistan.