Det undrer flere politikere, at Finanstilsynet ikke finder, at det har gjort noget galt i forbindelse med Danske Banks store hvidvasksag.
På trods af, at 1500 milliarder kroner næsten ukontrolleret strømmede igennem Danske Banks estiske afdeling fra 2007 til 2015, så har Finanstilsynet i en redegørelse ikke kunne finde steder, hvor det burde have handlet anderledes.
- Jeg mener simpelthen ikke, man kan sige, at alt har fungeret som det skulle, når sådan noget her kan ske. Man står tilbage med et billede af, at tilsynet ikke har været krasbørstigt nok.
- Jeg synes det vidner om, at man har haft for stor tillid til dem, man har skullet kontrollere. Man kan jo ikke forestille sig, at Fødevarekontrollen bare tog en virksomheds oplysninger for gode varer uden at kontrollere det, siger finansordfører ved SF Lisbeth Bech Poulsen.
Også medlem af EU-Parlamentet Jeppe Kofod (S) undrer sig over, at Finanstilsynet ikke mener, at det har gjort noget galt.
- Jeg er rimelig overrasket over, at de frifinder sig selv i det, der måske er Europas største hvidvaskskandale nogensinde. Det er grotesk, at man ikke kan se, at man skulle have gjort mere.
- Finanstilsynet må anerkende, at de har et medansvar, fordi de ikke har udført deres opgave aggressivt nok. De kunne jo være, man skulle have kontrolleret de oplysninger, Danske Bank kom med, siger han.
I forbindelse med sin redegørelse fremlægger Finanstilsynet 23 konkrete ting, man gerne ser indført for at styrke tilsynet. De spænder fra hårdere konsekvenser juridisk over beskyttelse af whistleblowere til yderligere ressourcer til at håndtere data.
- Det er mere positiv læsning. Det er næsten som at læse vores eget katalog over ønsker.
- Jeg synes, det er nogle rigtigt gode forslag. Men de viser også, at der har været nogle alvorlige mangler i forhold til konsekvenser ved at vildlede Finanstilsynet, siger Lisbeth Bech Poulsen.
/ritzau/