Politihunde finder efterlyst pige fra institution i god behold

Politiet leder mandag aften efter pige, der ikke er set, siden hun forlod sin institution omkring klokken 18.
Syd- og Sønderjyllands politi leder efter en 15-årig pige, der forlod en institution omkring klokken 18 mandag.
Syd- og Sønderjyllands politi leder efter en 15-årig pige, der forlod en institution omkring klokken 18 mandag. Foto: Kim Haugaard/arkiv/Scanpix

En 15-årig pige, der forlod en institution i Haderslev sidst på eftermiddagen, er fundet i god behold af politiet hundepatrulje.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi, der mandag aften valgte at efterlyse pigen kort før klokken 22, da ingen havde set hende siden hun forlod stedet omkring klokken 18.

Pigen er 160 centimeter høj, har skulderlangt hår og bærer briller. Hun er iført lilla jakke og mørke bukser, lød beskrivelsen i efterlysningen.

Det er ikke første gang, at den 15-årige forlader institutionen, fortalte vagtchef Ivan Gohr Jensen.

Men det, der gav anledning til bekymring var, at det ikke var muligt at finde pigen, som man normalt godt kan rimelig hurtigt.

Det fik politiet og personalet på den institution, som hun forsvandt fra, til at blive bekymrede.

Men ikke længe efter, at politiet valgte at efterlyse pigen, er hun tilbage i god behold.

Institutionen ligger i et område ved Haderslev, der hedder Vilstrup.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.