Politiet undersøger onsdag en skudepisode i Greve, hvor fem biler er blevet ramt.
Det fremgår af døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi.
Det var tidligt onsdag klokken 06.39, at en borger kontaktede politiet efter at have fundet skudhuller i sin bil.
Bilen holdt på parkeringspladsen ved lejlighedskomplekset Digehuset.
Men allerede natten til onsdag klokken 00.38 blev politiet ringet op. En borger fra samme lejlighedskompleks mente at have hørt skud.
Da patruljen kom frem til stedet, kunne betjentene dog ikke konstatere noget mistænkeligt.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.