Politiet står søndag morgen fortsat uden afgørende spor af den person, som om natten affyrede skud i Københavns Nordvestkvarter.
- Vi fortsætter vores efterforskning og forhøringer i området her til formiddag, siger den centrale efterforskningsleder Gunnar Nørager søndag morgen.
Det var tilsyneladende et skænderi mellem tre personer på Bisiddervej, der endte med, at den ene trak en pistol og skød op i luften. Ingen personer er blevet ramt af skud.
- Personen, der skød, løb derefter fra stedet, mens de to andre forsvandt i en bil, fortæller Gunnar Nørager.
Vidner har oplyst til politiet, at der blev affyret to skud, men søndag morgen har politiet kun fundet et enkelt afskudt patronhylster i området.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.