I Sydsjællands Politikreds har man ifølge tillidsmanden helt opgivet at efterforske indbrud.
Stort set alle politikredse melder om en enorm stigning i sygefraværet på helt op til 41 procent.
Og politidirektøren i København advarer om, at betjentene er under et enormt pres.
Alt imens 74 kvalificerede, uddannede og erfarne politifolk får udbetalt fuld løn uden at lave det mindste politiarbejde.
De 74 politifolk er på en såkaldt rådighedsløn, og det har de været, siden den tidligere regering sidste år indførte den nye ledelsesreform i politiet.
Reformen medførte, at titlen vicepolitikommissær udgik af strukturen. Og helt konkret betød det, at de godt 300 politifolk med den rang skulle finde noget andet at lave. Størstedelen blev enten forfremmet eller sagde ja til et job på lavere niveau. Men 69 forlod politiet og udgør nu langt størstedelen af den gruppe, der i dag er på rådighedsløn - i alt 74 politifolk.
Det er de stadig, selvom de i princippet er til rådighed for politiet i en periode, hvor et forhøjet beredskab efter terrorangrebet i februar presser styrken som aldrig før.
"En passende stilling"
Tjenestemandsloven garanterer politifolkene en såkaldt 'passende stilling', hvis de skal kaldes ind igen. Det betyder, at hvis man tidligere har haft en ledelsesstilling, så skal man ansættes som leder igen.
Da der ikke er behov for ledere, vil Rigspolitiet ikke indkalde de 74 politifolk igen. En ekspert i arbejdsret er dog ikke enig i, at loven skal tolkes så sort/hvidt:
- Elastikken for hvad der er en passende stilling, er meget lang. Og udgangspunktet er, at de har en forpligtelse til at tage et job, der falder inden for deres uddannelse, siger Bjarke Vejby fra firmaet Bech-Bruun.
En konsulentrapport fra 2009, som politiet selv bestilte, fastslår, at mange af vicepolitikommissærerne "reelt udfører almindeligt politiarbejde". Dermed burde de kunne sættes til eksempelvis at løse indbrud, som mange kredse nedprioriterer.
- Hvis de reelt har været beskæftiget med almindeligt politiarbejde, er det det, man kan sætte dem til. Det ligger ligesom i ordet rådighedsløn, at de skal være til rådighed, fastslår Bjarke Vejby.
Koster staten over 100 millioner
Der har tidligere været et eksempel fra Københavns Kommune, hvor buschauffører blev sat til at arbejde som parkeringsvagter og parkbetjente, selvom de var garanteret et passende arbejde.
- Det er i sidste ende arbejdsgiveren, der vurderer det, og det kan gå meget vidt. Og hvis man har brug for ressourcer i politiet i øjeblikket, er det logisk at kigge på det her, siger Bjarke Vejby.
De tre års løn til 74 politifolk koster staten i alt 107 millioner kroner. Det fremgår af dette svar fra daværende justitsminister Mette Frederiksen til Folketinget i januar.
Havde de tidligere vicepolitikommissærer valgt at fortsætte med en lavere rang, havde de modtaget deres hidtidige løn i fem år. Dog uden lønstigninger.