Det vil kræve flere betjente på gaden, hvis der bliver føjet 14 nye ghettoer oveni de 28, der i forvejen står på ghettolisten.
Ifølge en opgørelse fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter er 14 nye boligområder tæt på at havne på ghettolisten. Og den udvikling kalder Peter Ibsen, der er formand for betjentenes faglige organisation, Politiforbundet, for "uhyggelig".
- Politiet bruger enormt mange ressourcer på de her områder, og derfor er det klart, at jo flere områder, der får betegnelsen ghetto, jo flere personaleressourcer skal vi jo bruge, siger Peter Ibsen og tilføjer:
- Hvis man ønsker at modvirke ghettodannelsen og den kriminalitet, der jo desværre er en følge af det, så vil det kræve yderligere tilgang af personaleressourcer.
Når der er behov for at sætte flere politibetjente på gaden i områder, der kommer på ghettolisten, skyldes det ifølge Peter Ibsen, at kriminaliteten i ghettoer adskiller sig fra andre steder i samfundet.
- Primært fordi mange af de grupperinger, der bor der, optræder i flok. Det gør, at hvis man skal have fat i sådan nogle, så er man fra politiets side nødt til at være mere end bare to politibetjente, siger han.
Ghettolisten blev indført af VK-regeringen for at sætte fokus på den sociale indsats i boligområder med meget kriminalitet og mange ikke-vestlige indvandrere.
Carsten Hansen (S), minister for by, bolig og landdistrikter, siger til Berlingske, at det også er den nuværende regerings plan, at der skal være en ghettoliste - men kriterierne for, hvornår områder havner på listen, skal ændres til efteråret.
Peter Ibsen ser frem til regeringens udspil.
- Men problemerne går jo ikke væk af, at man ændrer kriterierne. En løsning er en bredspektret indsats fra kommuner, socialrådgivere, politi, og alt hvad der er af lokale foreninger, siger han.