Det var noget af et livsstykke, som sagde farvel til os alle sammen først på året.
Men Jytte Abildstrøm var også mor, bedstemor og oldemor i en familie, der har savnet hende lige siden.
Skuespilleren Peter Mygind skal for første gang nogensinde holde jul uden sin mor og sætter ord på over for sh.dk.
- Det bliver mærkeligt. Hun har været en del af min jul i 62 år. Det bliver min første jul uden min mor. Jeg har holdt alle jul med min mor, fortæller skuespilleren til ugebladet og den øvrige presse ved ugens premiere på filmen "Mors Drenge" i Grand Teatret.
Peter Mygind fortsætter smilende.
- Der bliver ikke en mor, der kommer ind og siger kukkuk. Jytte elskede at holde jul. Hun elskede at sidde med os og oldebørn...
Jytte Abildstrøm døde 90 år gammel den 2. januar på Sankt Lukas Hospice og ligger nu begravet på Frederiksberg Ældre Kirkegård.
Peter Mygind fortæller iøvrigt, at familien har givet mange af Jytte Abildstrøms ting væk til folk, der boede sammen med hende på bofællesskabet.