De må hænge med næbbet derude. Herude. Der var lagt op til et brag af skandaler, glamour og rygter, du frygter. Flere end 300 avis- og netartikler. Direkte tv-transmissioner i prime time, breaking news. Men 'partyprinsessen' Paris Hilton leverede ikke så meget som én lillebitte pinagtighed. Ikke én bundløs kjole eller vildfaren strop til at holde de berømmede bryster på plads.

»Ugebladene og tabloidaviserne er da skuffede. De havde nok helst set, at hun tungekyssede med en dansk skuespiller eller viste sig uden trusser. Men så gav de den én på skallen alligevel og fik det meste ud af besøget,« mener kommunikationsrådgiver Henrik Byager, når han ser tilbage på den forgangne uges tre døgn med Paris i København.

Selvom det kneb med skandalerne, og Paris Hilton viste sig som en hårdtarbejdende og ivrigt tøjskiftende linsemagnet, så skortede det ingenlunde på opmærksomheden omkring den unge kvinde fra Hilton-dynastiet, der grundlagde den luksuriøse hotelkæde for 89 år siden. Man kunne fristes til at skrive, at medierne opfandt sine egne små skandaler. Så hermed gjort – og her kommer mesterkokken Jakob Mielcke lidt uventet ind i billedet.

Ingen siger nej til Paris

Sammen med forretningspartner og kollega Jan Hurtigkarl åbnede han onsdag en længe ventet gourmetrestaurant i Frederiksberg Have. En uges tid forinden arbejdede han alene på restaurantens kontor, da telefonen ringede. I den anden ende præsenterede en medarbejder fra et dansk PR-bureau sig. Bureauet havde en usædvanlig interessant 'VIP-kunde' på besøg, og medarbejderen ville høre, om det mon var muligt at få et bord på Mielcke & Hurtigkarls åbningsaften.

Nej, mente Jakob Mielcke. Medarbejderen helmede dog ikke og afslørede til sidst, at det var Paris Hilton, det drejede sig om. Kokken forklarede, at den oplysning næppe ændrede på, at der manglede et bord at sætte hende ved.

»Det gjorde ham kun mere interesseret, så han blev ved,« fortæller Jakob Mielcke.

Til sidst lovede kokken at kigge efter i afbudskalenderen, og så lykkedes det rent faktisk at finde plads til selskabet med den særlige VIP-gæst.

I dagene op til åbningen bed chefkokken godt mærke i den enorme interesse, som omgærdede Paris Hiltons varslede visit. Det flittige PR-bureau havde udsendt en pressemeddelelse om spiseplanerne, og især B.T. og Ekstra Bladet skrev minutiøst om det, der blev kaldt et scoop for Mielcke & Hurtigkarl.

Hendes højhed undskylder

Da onsdag oprandt, showtime, vogtede et helt hold pressefotografer restauranten. En anmelder fra et af dagbladene var genkendt, så besætningen var om muligt ekstra på stikkerne.

»Vi giver alle den samme behandling. Men hvis man kan tale om VIP, så er det madanmeldere. De betyder meget for vores forretning, så vores fokus lå helt andre steder end på Paris Hilton,« husker Jakob Mielcke.

Det blev fokussen ved med, skulle det vise sig. Den 27-årige überkendis var forsinket, meldte PR-bureauet over flere omgange. Til sidst dukkede en betuttet mand fra bureauet op.

»Hvad skal jeg sige,« begyndte han. »Hun kommer ikke alligevel.«

Paris Hilton var blevet træt. Vist også lidt ked af det.

»Og det forstår jeg egentlig godt,« funderer Jakob Mielcke. »Hvis jeg havde arbejdet i 15 timer, så ville jeg heller ikke overkomme at skulle på restaurant og bombarderes med sanseindtryk i fire en halv time. Så jeg beroligede ham og sagde, at det nok skulle gå, og at resten af selskabet bare skulle nyde maden.«

Kokken bemærkede, at PR-folkene så flade ud.

»Det lod til, at frøkenen havde sat et højt tempo, og at det holdt hårdt at holde trit med hende.«

Næste dag kunne Jakob Mielcke på flere avisers hjemmesider læse, at Paris Hilton offentligt undskyldte for sit sene afbud. Og at hun som et plaster på såret ville komme forbi restauranten og hilse på de vragede kokke. Det var PR-bureauet, som havde udsendt endnu en pressemeddelelse.

»Overskrifterne fortalte historien om, at vi var skuffede og sure. Men det havde vi ikke givet udtryk for, og der var kun en enkelt journalist, som ringede til os.«

Paris og landsbyen

Ungmøen mødte heller ikke op torsdag formiddag, men omtalen var altså atter sikret.

Jakob Mielcke undrer sig mere end en kende over postyret. Da han var kok på en trestjernet Michelin-restaurant i New York, oplevede han eksempelvis Madonna, Putin og Clinton på gæstelisten i løbet af én og samme uge, så hans egen begejstring har ramt højere tinder:

»Jeg tror måske, hun var for kedelig under besøget. Det blev pludselig gjort til story of the week, at hun var for træt og udmattet til at spise hos os.«

Kommunikationsrådgiver Henrik Byager tænker det samme. Han forklarer det danske selvsving over en amerikansk kendis, der paradoksalt nok er blevet kendt på at være kendt og siden har forstået at holde medieinteressen i konstant kog, med en form for lilleput-kompleks.

»Vi har det med at tabe kæben over folk fra den globale dagsorden. 'Findes de virkelig i virkeligheden', spørger vi. Og står de her rent fysisk, så bliver vi benovede, beærede og stolte. Det er landsbysyndromet.«