Barcelonas målmand Victor Valdés blev noteret i dommerens sorte bog for sin voldsomme aktion mod Dame N'Doye i tirsdagens Champions-League-opgør i Parken.
Efter 11 minutter bragede Valdés ind i hovedet på FCK-spilleren, og senegaleseren blev knock out'et i flere minutter.
Publikum i Parken troede, at FC Barcelona-målmanden slap ustraffet og reagerede med pibekoncert hver gang, han havde bolden.
Nu viser det sig dog, at den rumænske dommer Cristian Balaj tildelte Valdés et gult kort, skriver onside.dk.
Den danske topdommer Claus Bo Larsen mener dog, at målmanden skulle være sendt direkte i bad.
"Victor Valdés burde have haft det røde kort," siger dommer Claus Bo Larsen til Ekstra Bladet.
Han kaldet Valdés handling et "klart overfald".