Socialdemokratiets gruppeformand, Henrik Sass Larsen, slår i tv-programmet "Pind & Sass" til lyd for, at Danmark bør forlade internationale konventioner.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol er "ødelæggende", siger Sass blandt andet i tv-programmet, der blev sendt onsdag.
Socialdemokratiets retsordfører, Trine Bramsen, har gjort klart, at Sass' holdninger ikke er udtryk for partiets linje.
Her kan du læse om nogle af de sager, der ofte nævnes i debatten om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol:
* Der er særligt to danske sager om udvisning af kriminelle udlændinge, som har fået danske politikere til at kræve flere udvisninger.
* Den ene er sagen om den kroatiske statsborger Gimi Levakovic, som Højesteret trods et langt synderegister afviste at udvise, blandt andet fordi han har to mindreårige børn i Danmark.
* Den anden sag handler om den pakistanske statsborger Shuaib Khan, der er leder af banden Loyal to Familia. I både by- og landsret har han fået lov at blive i Danmark efter en sag om trusler mod en betjent. Sagen verserer for tiden ved Højesteret.
* Selv om begge sager nævnes, når Menneskerettighedsdomstolen er til debat, har ingen af dem faktisk været forbi domstolen i Strasbourg.
* I 2016 var en tredje dansk udvisningssag til gengæld for domstolen. Her fik Danmark medhold i, at bandelederen kendt under navnet Fez Fez kunne udvises til Libanon. Også selv om han havde kone og otte børn i Danmark.
* For nylig afviste domstolen en klage over en udvisning fra et andet medlem af familien Levakovic, nemlig Jura Levakovic. Domstolen har altså givet Danmark ret i, at han godt kunne udvises til Kroatien.
* I september sidste år afsagde Menneskerettighedsdomstolen en dom, der ifølge eksperter cementerer, at råderummet for udvisning af kriminelle er blevet større.
* Her fik Storbritannien Menneskerettighedsdomstolens ord for, at det var i orden at udvise en nigeriansk statsborger ved navn Ndidi, selv om han havde boet i Storbritannien, siden han var to år. Og også selv om han, mens udvisningssagerne mod ham kørte ved det britiske retsvæsen, fik et barn med en britisk statsborger.
* Domstolen har også vakt debat om familiesammenføring: I foråret 2016 fastslog domstolen i en sag kendt som Biao-sagen, at den såkaldte 26-års-regel, der hidtil havde sikret lempeligere adgang til familiesammenføring for folk født i Danmark, var diskrimination.
* Sagen fik Dansk Folkeparti til at opfordre regeringen til at ignorere domstolens afgørelse. Mens udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) i første omgang valgte at lade de stramme danske familiesammenføringsregler gælde for alle.
* Den seneste sag, der har været i politisk fokus i Danmark, er en dom, der egentlig slet ikke handler om Danmark, men som Danmark alligevel skal rette sig efter. I den såkaldte Paposhvili-dom fastslog domstolen, at Belgien ikke kunne udvise en seriekriminel, men alvorligt syg, georgier, fordi den medicin, han havde brug for, ikke reelt set var tilgængelig i hans hjemland.
* Efter den dom måtte Støjbergs embedsmænd i gang med at opspore udviste, alvorligt syge udlændinge, hvis sager skulle tages op igen.
/ritzau/