Sydkorea har droppet at bruge et fælles koreansk flag under det forestående vinter-OL i Pyeongchang.
Nordkorea og Sydkorea havde ellers aftalt at marchere under et fælles flag i forbindelse med fredagens åbningsceremoni. Men flaget er blevet mødt med japanske protester.
Flaget forestiller en silhuet af den koreanske halvø, men nogle små prikker har skabt uventede problemer.
Prikkerne forestiller øgruppen Dokdo i havet mellem Sydkorea og Japan. Japan hævder dog, at øerne tilhører dem og kalder flaget for "uacceptabelt".
Søndag blev det fælles koreanske flag benyttet under en testkamp i ishockey forud for vinter-OL.
Tirsdag meddeler Sydkoreas udenrigsministerium, at man vil stoppe med at bruge flaget. Det er uklart, hvilket flag der i stedet vil blive benyttet under fredagens indmarch.
Vinter-OL har bragt Sydkorea og Nordkorea tættere sammen for første gang i flere år.
Der er desuden mange historiske spændinger i forholdet mellem de to lande og Japan, der fra 1910 til 1945 koloniserede Korea.
/ritzau/AFP
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.