Der er regnet mere end 300 raketter ned over Israel i år. De fleste affyret fra den palæstinensiske by Beit Hanoun i det nordlige Gaza og ind over grænsen til nabolandet.
Onsdag fik beboerne i Beit Hanoun straffen at føle, da israelsk militær angreb byen. 10 palæstinensere og en israelsk soldat mistede livet, og over 60 mennesker blev såret i kampene, som var så intense, at ambulancerne i flere timer ikke kunne nå frem.
Og det bliver værre endnu. Onsdag vedtog Israels sikkerhedsråd, at den israelske hær skal gennemføre en større offensiv i Gaza i løbet af november.
Den nyudnævnte minister for strategiske trusler, Avigdor Lieberman, sagde efter mødet til israelsk radio, at hæren skulle »gøre sådan, som russerne opererer i Tjetjenien,« skriver den israelske avis Ynet.
Udtalelsen vækker frygt og harme ? både blandt palæstinensere og i israelske menneskerettighedsorganisationer.
»Det er en seriøs trussel mod menneskerettighederne, hvis han har sagt det og mener det som en opfordring til at begå krigsforbrydelser i Gaza, som russerne har gjort det i Tjetjenien,« siger talsmand Sarit Michaeli fra den israelske organisation B?tselem.
Den nuværende operation i Beit Hanoun forventes at vare i adskillige dage endnu, siger kilder i hæren til avisen Haaretz. De samme kilder forventer, at den større israelske militærkampagne vil begynde midt i november.
Aktionerne er straf for kidnapningen af den israelske soldat Gilad Shalit i juni måned. De militante kidnappere krævede at få løsladt over 1000 palæstinensiske fanger fra israelske fængsler. Men i stedet for at forhandle, slog Israel militært igen. Tirsdag aften mistede de tålmodigheden med Beit Hanouns modsvar med at affyre raketter, og angrebene er stadig i gang.Håbet forsvinderNyheden om kampene i Beit Hanoun og den kommende offensiv bliver modtaget med frygt blandt befolkningen i Gaza.
»Vi er bekymrede for, at israelerne vil invadere og angribe flere områder i Gaza,« siger Amjad Shawa over telefonen fra Gaza City. Han er leder af PNGO, som er en paraplyorganisation for de palæstinensiske nødhjælpsorganisationer.
Befolkningen i Gaza er vant til nyhederne om nye kampe. Men angrebet på Beit Hanoun har skræmt indbyggerne:
»Folk her er bange. Jeg frygter, at de dag for dag mister håbet. Der er ingen ord, som kan beskrive, hvor svært det er at leve her,« siger Amjad Shawa.
Hans stemme opfyldes af følelser og harme, når han taler om Israels behandling af palæstinenserne. Han mærker det hver dag på sin egen krop, ligesom hans børn Yassir på syv år og døtrene Yarah på fem og Sarah på tre år gør.
»Hvordan kan man bevare håbet på vores børns vegne, når vi lever sådan her?« spørger han uden at forvente svar.
B?tselem-talsmanden Sarit Michaeli mener, at den israelske hær overtræder menneskerettigheder og international lov, fordi svaret på kidnapningen af den israelske soldat har været for massivt.
»Siden kidnapningen er 294 palæstinensere blevet dræbt. 155 af disse deltog ikke kampene. Det viser den israelske hærs politik om at bruge dødbringende vold, og at de ikke skelner mellem civile og kombattanter,« siger hun.
Lever i fattigdom
Den israelske offensiv kommer oven i interne stridigheder i Palæstina. For en måned siden udbrød der kraftige kampe i Gaza City mellem palæstinensere, da støtter af partierne Fatah og Hamas røg i totterne på hinanden. Det skete som et resultat af, at over 165.000 offentligt ansatte ikke har fået udbetalt løn siden begyndelsen af 2006. Det har de stadig ikke, og Amjad Shawa frygter, at den kommende israelske kampagne vil forværre situationen for indbyggerne i Gaza.
»Situationen bliver værre og værre. Gaza er fuldstændig lukket af, og 80 procent af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen,« siger Amjad Shawa, som dog ikke har planer om at forlade Gaza, ligesom mange andre veluddannede palæstinensere allerede har gjort:
»Jeg er født i Gaza. Jeg bor i Gaza, og forhåbentlig vil jeg dø i Gaza. Måske vil jeg i fremtiden overveje at flytte for mine børns sikkerhed. Men mit liv er i Gaza, og at jeg bliver her, er et led i kampen for frihed og fred. En fred, der skal gælde både for os og for Israel,« understreger han.