Der er forandringer på vej på Bording Friskole. Det er den første friskole, der melder ud, at de vil deltage i det nye initiativ, der handler om at få en række tosprogede elever fra ressourcesvage familier ud på de københavnske friskoler. Skolens leder Mogens Krabek regner med, at det vil gøre skolen bedre, men Annette Ihle, der forsker i muslimske friskoler mener, det er et problem, at det er de allerfattigste familier, som ordningen retter sig imod.
»Der er jo et socialt miljø på sådan en rigmandsskole, hvor der i gennemsnit lægges 1.000-1.200 kr. i skolepenge om måneden, som de her børn slet ikke kan hamle op med,« siger hun.
Mogens Krabek mener, at det er en helt forket opfattelse af hans skole, og peger på, at 10 procent af de nuværende elever allerede får støtte til skolepengene.
Minimumskrav
Et andet problem, Annette Ihle forudser, er, at forældrene ikke vil føle, at det er deres skole.
»De fattigste familier er de mest traditionelle, og jeg tror, det bliver et problem, når de opdager, at de udgør så lille et mindretal, at der ikke kan blive taget hensyn til deres moralske og religiøse krav til en skoledag,« siger hun.
Mogens Krabek gør det klart, at de har et minimumskrav til de nye familier, der går ud på, at de skal deltage i den daglige morgensang, hvor der også bliver bedt fadervor. Men hvis de er indstillede på det, forsikrer han, at skolen er villig til at tage de hensyn, det kræver. Og han er sikker på, at ordningen bliver en succes. Ikke mindst for skolen.
»Børn lærer mindst lige så meget fra hinanden, som de gør fra os voksne. Jo mere forskelligartet skolen bliver, jo bedre bliver skolen samtidig.«
Politisk stemning
Annette Ihle frygter, at børnene om tre år, når kommunen ikke længere betaler skolepenge for dem, vil stå med håret i postkassen.
»Der er jo ikke nogen garanti, og den politiske stemning kan jo lynhurtigt vende,« forklarer hun.
Mogens Krabek lover, at det ikke bliver et problem.
»Hvis det går godt, skal vi nok finde ud af at hjælpe dem økonomisk, så de kan blive gående,« siger han.