Fra 1. januar næste år skal Den Europæiske Centralbank, ECB, til at føre tilsyn med de i alt 6000 banker, der findes i de 17 eurolande - lige fra små lokalbanker til store banker med adskillige filialer.
Det siger EU-Kommissionens formand, José Manuel Barroso, i sin årlige tale om unionens tilstand i EU-Parlamentet.
- Krisen har vist, at mens banker bliver transnationale, så er tilsynet stadig nationalt. Og når det er gået galt, er det skatteborgerne, der har måtte betale. Derfor skal vi have en fælles tilsynsmekanisme, siger Barroso.
Tilsynet med bankerne skal sikre finansiel stabilitet i eurolandene efter gældskrisen, hvor banker i mange lande krakkede og var med til at holde gang i en ond cirkel i landenes økonomier.
Hvis en bank i et euroland fremover udviser tegn på at køre dårligt, får den først en advarsel og anvisninger til, hvordan den skal rette op på situationen. I yderste konsekvens kan centralbanken også fratage banken retten til at drive bank.
Fordi Danmark står uden for eurosamarbejdet, kommer de danske banker ikke under centralbankens lup - i hvert fald ikke i første omgang. Dog skal danske banker med datterselskaber i eurolande følge værtslandets lovgivning og tilsyn.
Det står frit for, at også de 10 lande, der ikke er en del af eurosamarbejdet, kan blive en del af tilsynet, hvis de ønsker det.
Men økonomiminister Margrethe Vestager (R) udtalte i midten af juli, at den danske regering "har en åben skepsis over for idéen" - Danmark har altså ikke på forhånd hverken meldt fra eller til.
Kommissionen indrømmer, at det er et omfattende arbejde at føre tilsyn med samtlige 6000 banker, og derfor er det tanken, at det nye tilsyn først skal være fuldt indfaset i januar 2014.
Forslaget skal forhandles færdigt med medlemslandene med henblik på, at det kan blive vedtaget på topmødet i december.