Det er ikke fordi containerne med panserværnsraketter og jord-til-luft missiler står klar til afskibning fra kajen i Portsmouth.
Men fra midnat er det nu formelt lovligt for Storbritannien, Frankrig, Danmark og andre EU-lande at sende våben af sted til Syriens opposition.
To år efter at EU gradvist begyndte at indføre stadig skrappere sanktioner mod præsident Bashar al-Assads regime, besluttede udenrigsministrene under svære forhandlinger i mandags en markant ændring af det efterhånden meget omfattende sanktionsregime.
Fredag lidt over middag faldt de sidste juridiske detaljer i hak.
Mens det stadig er et generelt EU-forbud mod for eksempel at handle guld med Syrien, at lade syriske fly lande og mod at lukke al-Assad og hans nærmeste ind i EU, er det nu op til hvert enkelt EU-land at håndtere våbenhandel med landet.
Eftersom især Storbritannien nægtede at forlænge hele pakken af sanktioner, hvis ikke der blev åbnet for salg af våben til oppositionen, er våbenembargoen reelt pillet ud af pakken.
For ikke at risikere at skade udsigterne for den fredskonference, der er ved at blive planlagt i Gènève senere i juni, har EU-landene dog givet hinanden håndslag på, at våbnene tidligst vil flyde fra august.
For samtidig at sikre, at der stadig ikke kan komme våben til regimet via EU, har landene også skrevet under på en politisk erklæring, der sætter nøje betingelser for, hvordan eventuel våbenhandel og -leverancer kan foregå.
Det betyder blandt andet, at våbnene kun må gå til repræsentanter for Syriens opposition, og at de kun må anvendes til at beskytte civile.
EU-landene lover også hinanden, at de - hvis de sender våben til Syriens opposition - vil sikre sig "tilstrækkelige garantier" mod misbrug af våbenlicenser og i særdeleshed "relevant information" om leverancernes endelige destination og brugere.
Den britiske udenrigsminister, William Hague, har sagt, at der ikke umiddelbart er britiske våben på vej - men at det vigtigste er, at man nu har fleksibiliteten til at handle.
/ritzau/