Statsminister Mette Frederiksen (S) ser med stor alvor på de anklager om krænkelser, som er rejst mod Københavns overborgmester, Frank Jensen (S).
Hun siger samtidig, at der endnu ikke er truffet konklusioner i sagen om ham.
- Jeg ser med meget stor alvor på de anklager, der er rejst. Det er åbenlyst, at vi i Socialdemokratiet også har problemer. Det skal ændres nu.
- Chikane og krænkelser kan ikke forsvares. Vi skal i fællesskab skabe en kultur, hvor det ikke er i orden. Hverken i ord eller handling, siger Mette Frederiksen i en skriftlig kommentar.
Hun understreger, at der ikke er taget stilling til sagen.
- Jeg vil gerne gøre det klart, at der ikke er truffet nogen konklusion i sagen om Socialdemokratiets næstformand og overborgmester i København, Frank Jensen, siger Mette Frederiksen.
Socialdemokratiets hovedbestyrelse har etableret en advokatordning, hvor man kan indberette sager om krænkende adfærd.
Mette Frederiksen opfordrer alle dem, der har været udsat for krænkelser, til at henvende sig, så sagerne kan blive belyst.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.