- På Læsø er det boglige ikke så vigtigt. Og derfor styrer de unge ikke automatisk direkte videre på gymnasiet men vælger ofte en erhvervsuddannelse i stedet for.
Skolelederen på Læsø Skole, Bjarke Markussen, sender i år mere end hver anden elev fra folkeskolens ældste klasser videre på en erhvervsskole.
Helt præcis er det 52,9 procent af eleverne fra 9. og 10 klasse på Læsø, der i år har valgt at begynde på en erhvervsuddannelse efter sommerferien. 41,2 procent begynder på gymnasiet.
Det gør Læsø til den eneste kommune i Danmark, hvor erhvervsuddannelserne er mere populære end de gymnasiale uddannelser. Men også på Samsø og Langeland samt i Norddjurs og Morsø kommuner hitter erhvervsuddannelser hos de unge.
Whiskybæltet boykotter erhvervsskoler
Helt anderledes ser det ud i en stribe kommuner nord for København. I Gentofte, Rudersdal, Hørsholm og Lyngby foretrækker de unge en studentereksamen og boykotter de faglige uddannelser.
Kun hver tyvende unge i det såkaldte whiskybælte vælger en erhvervsuddannelse direkte efter folkeskolen, mens ni ud af ti begynder på gymnasiet til august.
l gennemsnit er det 18.5 procent af eleverne i 9. og 10. klasse, der i år har valgt at begynde på en erhvervuddannelse, mens 74 procent ifølge tal fra Undervisningsministeriet vælger gymnasiet.
Jo længere væk du kommer fra hovedstadsområdet, jo mere populært er erhvervsskolerne. Og i Region Nordjylland har 22,2 procent søgt en erhvervsuddannelse, mens det i Region Hovedstaden kun er 13,2 procent.
Social arv
De store forskelle mellem unges uddannelsesvalg i blandt andet Nordjylland og hovedstadsområdet handler ifølge forsker i erhvervsuddannelser Peter Koudahl om social arv.
- De unges uddannelsesvalg hænger meget sammen med deres forældres uddannelser og beskæftigelse. Og der kan være stor forskel på, hvad far og mor har for type job i Hørsholm og Norddjurs, siger Peter Koudahl, der er docent på Nationalt Center for Erhvervspædagogik på professionshøjskolen Metropol.
Det lokale arbejdsmarked spiller også ind, pointerer han.
- Hvis du bor i et område i Jylland med mange produktionsvirksomheder, falder det mere de unge ind at uddanne sig til smed, procesoperatør eller anden faglig uddannelse end i hovedstadsområdet, hvor der er mange akademiske arbejdspladser, fastslår Peter Koudahl.
Norddjurs rykker
I Norddjurs Kommune, der blandt andet omfatter Grenaa, stiger søgningen til erhvervsskolerne år for år. Sidste år søgte 30 procent af eleverne videre på en erhvervsskole, mens det tal i år er steget til godt 36 procent. Tilsvarende dropper flere unge at søge ind på gymnasiet, og i Norddjurs er det kun godt hver anden elev i 9. og 10. klasse, der vil på gymnasiet i år.
- Vi er selvfølgelig stolte over, at flere unge søger erhvervsuddannelserne nu og ikke bare per automatik vælger gymnasiet, lyder det fra Andreas Vadsholm.
Han er uddannelsesvejleder i Norddjurs Kommune og forklarer, at der også på det nordlige Djursland har været en lang tradition for at søge på gymnasiet. Men vejlederne har de senere år haft mere fokus på at udbrede kendskabet til de faglige uddannelser og peget på de mange beskæftigelsesmuligheder en faglært har.
- Hvis eleverne for eksempel gerne vil være pædagog, har vi fortalt, at det også er muligt at begynde med at uddanne sig til sosu-hjælper og så siden hen videreuddanne sig. Vi gør de unge opmærksomme på, at en faglig uddannelse er en ungdomsuddannelse, som også kan bruges som springbræt til mange andre ting, siger han.
Omvender forældrene
Andreas Vadsholm roser også både erhvervsliv og erhvervsskoler på egnen for at deltage aktivt i brobygningen og praktik i de ældste klasser, så eleverne i højere grad ser mulighederne ved en faglig uddannelse.
Endelig pointerer han, at det især er oplysning til forældrene, der har banet vejen for erhvervsuddannelsernes stigende popularitet.
- Vi støder ofte på forældre, der siger, at selvfølgelig skal min søn eller datter på gymnasiet. Men i vores skole-hjem-samarbejde og på forældremøderne har vi oplyst rigtig meget om erhvervsuddannelserne for at få forældrenes øjne op for værdien af at tage en erhvervsfaglig uddannelse. Og det er lykkedes at omvende forældrene lidt, så erhvervsskolerne begynder at få samme høje status som gymnasierne, fastslår han.
Formanden for arbejdsmarkedsudvalget i Norddjurs, John Peder Saaby Jensen (S), er også stolt af, at de unge i kommunen vælger både erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser. Kommunen har en målsætning om, at mindst 30 procent af en ungdomsårgang skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i 2016 - stigende til 35 procent i 2025. Og man er allerede i mål i 2017, pointerer han.
- Det er glædeligt, at vi har en en landets højeste procenter af unge, der tilvælger en erhvervsuddannelse. Ikke mindst når man tænker på, at vi i højere grad skal kunne imødekomme det stigende behov, der er for at sikre virksomheder den rette arbejdskraft, siger John Peder Saaby Jensen.
Forældre skal også på skolebænken
Uddannelsesforsker Peter Koudahl kalder erfaringerne fra Norddjurs for interessante.
- Når vejlederne på Djursland lykkes med at få flere unge til at tage faglige uddannelser, tyder det på, at det ikke er nok kun at tale med eleven, men at vejledningen i et eller andet omfang også skal omfatte forældrene. Det afgørende for de unges uddannelsesvalg er forældre, familie og hvilket fritidsjob de har. Med andre ord skal deres nære netværk også være med og anbefale valget af ungdomsuddannelse, siger han.
Lederen på Læsø skole, Bjarke Markussen, anfører, at på den lille ø svinger antallet af skoleelever år for år, og derfor kan søgningen til gymnasiet et år være langt højere end andre år. I 2017 omfatter Undervisningsministeriets statistik kun 17 elever.
- Det vigtige for mig som skoleleder er, at de unge søger en uddannelse, hvor de kan komme videre i verden. Det skal være deres valg, og ikke skolens valg og ikke forældrenes valg, siger han.
Bjarke Markussen pointerer, at Læsø har Danmarks laveste uddannelsesniveau. Der er simpelt hen flere, der ikke har anden uddannelse end grundskolen, og ellers kun har kortere uddannelser.
Til gengæld har Læsø med sine 1.800 indbyggere hele 600 CVR-numre, altså folk, der har registreret egen selvstændig virksomhed.
Få læseheste på Læsø
- Forældrenes uddannelsesbaggrund og beskæftigelse betyder meget. Allerede i børnehaven prædiker jeg, at forældrene skal læse mere for deres børn. Vores børn klarer sig ikke bogligt godt nok, og det er en hovedpine, noterer han.
Men selvom ikke alle Læsøs unge er læseheste, der drømmer om at begrave sig i bøger og lange studier, er Bjarke Markussen overbevist om, at øens unge nok skal klare sig.
- Der er for eksempel en gruppe stærkt entrepenante drenge i 9. klasse, der i år har søgt erhvervsuddannelser. De er iværksættere allerede, og der er ingen tvivl om, at de kan komme langt med deres faglige uddannelser, fastslår skolelederen.
Da et flertal i Folketinget for tre år siden vedtog reformen af erhvervsuddannelserne, var målet, at 25 procent af de unge direkte fra folkeskolen skal vælge en en erhvervsuddannelse i 2020, mens 30 procent skal vælge en erhvervsuddannelse i 2025.
Top fem - Langt væk fra storbyen hitter erhvervsskolerne
| Andel i procent |
Læsø | 52,9 |
Samsø | 38,7 |
Norddjurs | 36,1 |
Langeland | 36,1 |
Morsø | 31,6 |
Kilde: Styrelsen for IT og Læring,Undervisningsministeriet. Tilmeldinger 2017 fra 9. og 10. klasses eleverne fordelt på bopælskommune. Noter: På Læsø er der kun 17 elever på den pågældende årgang. På Samsø 31 elever.
Bund fem - I Nordsjælland gider de unge kun gymnasiet
| Andel i procent |
Gentofte | 4,2 |
Rudersdal | 4,4 |
Hørsholm | 5,4 |
Lyngby-Taarbæk | 6,2 |
Frederiksberg | 6,3 |
Kilde: Styrelsen for IT og Læring,Undervisningsministeriet. Tilmeldinger 2017 fra 9. og 10. klasses eleverne fordelt på bopælskommune.