Hvorfor bliver nogle mennesker smælderfede bare af at kigge på en saftig bøf, mens andre kan vælte chokolade og flødeskumskager i sig og aldrig tage et gram på? Og hvorfor kan din bedstefar ryge 60 cigaretter om dagen og leve et aktivt liv til han bliver 97, mens moster får rygerlunger som 45-årig efter kun en pakke om dagen?
Svarene på disse gåder arbejder genforskere over hele verden på højtryk for at finde ud af.
I går kunne tre forskere bryste sig af, at de har vundet nobelprisen i medicin 2007 for forskning, der gør, vi overhovedet kan håbe på at finde svarene.
Specifikke gener ændres
De to amerikanere Mario R. Capecchi og Oliver Smithies samt briten Sir Martin J. Evans vandt for at have udviklet en bestemt måde at ændre i generne i forsøgsdyr ved hjælp af stamceller.
Metoden betyder, at man kan pille ved et af dyrenes gener, så de for eksempel kommer til at ligne mennesker med høj risiko for kræft. Derefter kan man udsætte dyrene for en bestemt miljøbelastning og se, hvordan de reagerer – eller man kan teste nye lægemidler på dyrene.
»Det er simpelthen så velfortjent, for den teknik er uhyre brugt i laboratorier over hele verden. Teknikken har givet os grundlæggende viden om vores gener, og hvordan vi reagerer i forhold til miljøpåbvirkninger – den har givet os indsigt i, hvordan vi biologisk udvikler os fra fosterstadiet og i aldringsprocesser for eksempel. Og metoden har været brugt i udviklingen af næsten al medicin i nyere tid,« siger genforsker Thomas G. Jensen fra Institut for Human Genetik ved Aarhus Universitet.
Grise med blodprop
»Man er for eksempel i gang her på instituttet lige nu med at udvikle grise med øget tendens til hjerte-karsygdomme ved hjælp af den teknik. Med dem kan vi få mere at vide om selve sygdommen, og man kan lave langt mere effektiv og bivirkningsfri medicin, der er skræddersyet til den enkelte persons genetiske profil,« siger professor Thomas G. Jensen.
Metoden har været helt central for den viden, vi har om alt fra sukkersyge, kræft og hjerte-kar-sygdomme til cystisk fibrose, men bliver også brugt til at undersøge, hvorfor forurening og kemikalier påvirker folk forskelligt.
Nobelprisen bliver overrakt til de tre forskere ved en ceremoni i Stockholm 10. december.
Nobelprisen er en hæderspris, der hvert år uddeles i medicin, kemi, fysik, litteratur og fred. Vinderen får 10 millioner svenske kroner.
Prisen er siden 1901 blevet uddelt til personer, der gennem det seneste år har gavnet menneskeheden mest .
I alt 13 danskere har modtaget Nobelprisen.