De colombianske vælgeres afvisning af en aftale, der skulle sætte punktum for den væbnede konflikt, som har hærget landet siden midten af 1960'erne, er dårligt nyt for det latinamerikanske land.
Det siger en af de personer, som fra Norge har fulgte begivenhederne tæt ifølge nyhedsbureauet NTB.
Norske myndigheder har via en rolle som mægler sin del af æren for, at Colombias regering og oprørsbevægelsen Farc i slutningen af august blev enige om at stoppe de voldelige stridigheder.
Kun vælgernes accept af aftalen manglede, for at den kunne træde i kraft. Men sådan gik det ikke.
- Det er en katastrofe for Colombia, siger Martha Rubiano Skretteberg, der er generalsekretær for hjælpeorganisationen Caritas Norge.
- En aftale, som det har taget fire år at forhandle sig frem til, er nu blevet værdiløs. Det er et kæmpe tilbageskridt. At opnå fred virker nu mere uopnåeligt, end det har gjort i mange år. Jeg forventer ikke en løsning de kommende år, siger Martha Rubiano Skretteberg, der selv er fra Colombia.
Gennem sit virke har hun fulgt den humanitære situation i landet tæt. De seneste år som leder af Caritas i Norge.
Organisationen har gang i flere projekter i hendes fødeland. Blandt andet skal den hjælpe ofre for konflikten og guerillakrigere, som har lagt våbnene, med at blive en del af samfundet igen.
- Ofrene på begge sider af konflikten, rammes hårdest af det her, siger hun om den kollapsede fredsaftale.
50,2 procent af vælgerne sagde "nej" til aftalen, mens 49,8 procent stemte "ja".
- Nu er det vigtigt at arbejde videre med at skabe fred lokalt, når man ikke formår at gøre det nationalt, mener hun.
Tidligere udviklingsminister Heikki Eidsvoll Holmås fra Sosialistisk Venstreparti opfordrer det internationale samfund til at støtte Colombias splittede befolkning.
- Det er en utrolig skuffelse, siger han om den forkastede aftale.
Regeringen og oppositionen "må nu vende hver en sten" for at finde en løsning, som et flertal kan støtte.
- Alternativet er sandsynligvis en endnu mere blodig fremtid, siger han.
/ritzau/NTB