Pop- og rockstjerner har bedre chancer for at undgå en tidlig død, hvis de optræder i grupper, end hvis de står alene på scenen som solokunstnere.
Det er en af de vigtigste konklusioner på en britisk undersøgelse, som har kortlagt skæbnerne for et stort antal kendte musikere over et halvt århundrede - fra Elvis "the King" Presleys 1956-gennembrud til indierockerne Arctic Monkeys i 2006.
I undersøgelsen har man gransket livsforløbene for 1489 udøvende musikere i perioden. Og sammenlignet med deres kolleger, som gør sig gældende i bands, har enkeltmusikere dobbelt så stor risiko for at dø for tidligt, lyder det.
Derudover peger undersøgelsen på, at rocken og poppens berømtheder lever livet farligere end os andre almindelige dødelige.
137 af de undersøgte musikpersonligheder - hvad der svarer til 9,2 procent - døde før tid af forskellige mere eller mindre dramatiske årsager. De blev i gennemsnit 45,2 år for de nordamerikanske kunstneres vedkommende og 39,6 i Europa.
Næsten 40 procent af dødsfaldene i overhalingsbanen kan tilskrives narkomisbrug og bilulykker, som tilsyneladende er de helt store rockstjernedræbere.
Næsten halvdelen af stjernerne, som døde af en eller form for misbrug, havde traumer fra barndommen. Samtidigt viser undersøgelsen, at stjerner, som blev berømte før 1980, var i større risiko for at dø unge.
/ritzau/AFP