Hvis du står ved en oversvømmet togstation, spotter et hus i brand eller er vidne til et terrorangreb, så kan du hjælpe myndighederne ved at dele billeder og tekst om situationen på sociale medier.
Og det kan være nyttigt, lyder det fra Beredskabsstyrelsen, som netop har offentliggjort nye råd til, hvordan du kan bruge sociale medier i en krisesituation.
- Under et skybrud eller en stormflod er det meget svært for myndighederne at være alle steder på én gang, men det er borgerne, siger Thomas Dybro Lundorf, der er chef for styrelsens Center for Krisekommunikation.
Beredskabsstyrelsen anbefaler, at du deler billeder eller tekst, der kan hjælpe andre med at få et overblik over en given situation.
Det kan være billeder af væltede træer eller spærrede veje, hvor du angiver, hvor billedet er taget.
Det handler om at dele den information, som du selv ville finde nyttig i en krisesituation, siger Thomas Dybro Lundorf.
Men det er vigtigt at tænke over, hvilke informationer, du deler.
- Hvis der er sket et terrorangreb, er det for eksempel ikke smart at dele billeder af politibiler, for så kan terroristerne i princippet følge med, siger Thomas Dybro Lundorf.
Beredskabsstyrelsen fraråder også at dele billeder af folk, der er kommet til skade.
For det første har du ikke personens samtykke, og for det andet risikerer du, at pårørende ser billederne på de sociale medier, før de er informeret om, at personen er kommet til skade.
Det er også vigtigt, at du ikke bidrager til at sprede rygter og forkert information i forbindelse med ulykker og katastrofer.
Under et terrorangreb i Stockholm gik der for eksempel rygter om, at der var skyderi i bestemte områder, fortæller Thomas Dybro Lundorf.
- Den slags information kan have konsekvenser, fordi en masse mennesker pludselig undgår en bestemt bydel. Det kan give transportmæssige problemer, og i yderste konsekvens kan det give livstruende situationer, siger han.
Derfor er det vigtigt, at du er kildekritisk, inden du deler eller liker indhold, siger Thomas Dybro Lundorf.
- Vær snusfornuftig og tryk ikke på "del" i det sekund, der kommer informationer i dit feed, som virker sensationelle, siger han.
Når du ser en information, skal du spørge dig selv, "kan det her være rigtigt?". Få derefter informationerne verificeret andre steder. For eksempel gennem de traditionelle medier.
Når du deler et billede eller en tekst på sociale medier, anbefaler Beredskabsstyrelsen, at du bruger hashtags, så dine indlæg bliver nemmere at finde for andre.
Politiet er også til stede på sociale medier for at oplyse om krisesituationer, men Rigspolitiet oplyser på deres hjemmeside, at politiets sociale medier ikke kan anvendes til at foretage anmeldelser eller alarmere politiet.
Det er heller ikke muligt at tippe politiet via sociale medier. I stedet skal du ringe 114 eller 112 ved akut udrykning eller livsfare.
- Ved større ulykker eller katastrofer benytter myndighederne sociale medier, hjemmesider, medierne, apps og sms'er til at advare befolkningen.
- Beredskabsmeddelelser udsendes derudover via DR og TV2.
- Du kan følge politiet på Facebook og Twitter.
- På de sociale medier bruger politiet i Danmark det fælles hashtag #politidk.
- I tilfælde af en krise i Danmark bruger politiet i samarbejde med beredskabsmyndighederne det fælles hashtag #kriseinfodk.
Kilder: Rigspolitiet, Beredskabsstyrelsen.
/ritzau/FOKUS