Artiklen opdateres ...
Musikeren Søren har igen justeret på prisen for sit hus.
Denne gang er hans historiske bindingsværkshus justeret ned med 100.000 kroner i forsøget på at finde en køber.
Det skriver Fyens Stiftstidende.
I marts sidste år blev huset i Slotsgade i Nyborg sat til salg for 4.195.000 kroner.
I maj blev prisen sænket til 3.950.000, og nu lyder den på 3.850.000 kroner, hvilket altså er 345.000 kroner under det man må formode var ejendomsmægleren bud på en fair pris.
En køber vil overtage et gennemrenoveret byhus fra 1761 på 181 boligkvadratmeter, som er fordelt på fem værelser og to etager.
Fra huset er der udsigt til voldanlægget og Nyborg Slot.
Søren Huss har ifølge avisen haft adresse i Slotsgade siden 2008, og i april 2025 købte han en villa ved vandet - også i Nyborg - sammen med kæresten Christina Nerstrøm.
Søren Huus var i mange år var solo-far for datteren Ronja, efter han mistede sin kæreste i en tragiskhøjresvingsulykke i 2007, da Ronja bare to år gammel.
I begyndelsen af 2024 fik han en søn sammen med Christina Nerstrøm.
Mest pinlige episode
Den hudløst ærlige rockpoet fortalte i efteråret i forbindelse med sin 50 års fødselsdag, at han og de andre medlemmer af bandet Saybia efter en koncert i Norge gik amok på Oslo-båden.
- Vi var helt baldrede, simpelthen alt, alt for stive. Vi spillede på instrumenter, hoppede i poolen klokken fem om morgenen, nægtede at tage tøj på igen og løb rundt i underbukser, fortalte han og erkendte, at episoden var "den isoleret set mest pinlige episode i mit liv".