Udsultet efteruddannelse får ingen hjælp i finanslov. Børne- og Uddannelsesminister Christine Antorini varsler redningsplan i 2012.
Regeringen har høstet hård kritik for at ignorere forbedringer af efteruddannelserne i de igangværende forhandlinger om næste års finanslov.
Nu svarer Børne- og Uddannelsesminister Christine Antorini (S) igen på kritikken. Ifølge ministeren venter der en redningsplanke for efteruddannelserne kort forude i regeringens køreplan.
”Vi starter med en finanslov, der kickstarter økonomien for at skabe jobs. Efterfølgende inviterer vi til trepartsforhandlinger, hvor hele voksen- og efteruddannelsesområdet skal løftes,” siger hun.
Under stærkt tidspres forhandles finansloven for 2012 på plads i disse dage. På trods af regeringens udtalte ambitioner om at fjerne prisloftet over kurser for arbejdsløse og rulle den tidligere regerings besparelser på AMU-systemet tilbage, er der indtil nu ikke afsat en eneste krone til de formål på finansloven.
Læs artiklen: Fagbevægelsen: Rød regering skuffer os
Flere års besparelser og adgangsbegrænsning til efteruddannelse har haft mærkbare konsekvenser på voksen- og efteruddannelsesområdet. På bare et år er antallet af deltagere på AMU-kurser faldet med 34 procent.
"Katastrofale besparelser"
Samtidig betyder prisloftet på 3.500 kroner over seks ugers selvvalgt uddannelse til arbejdsløse, at udstyrskrævende og certifikatgivende kurser er uden for rækkevidde.
Erhvervsskolerne er alvorligt bekymrede for, at den her slankekur helt tager livet af AMU-systemet. Deler du den bekymring?
"Det handler jo om de markante nedskæringer, som den tidligere regering har foretaget, og som vi jo synes er katastrofale. Nu tager vi stille og roligt fat i det, for vi har jo i regeringen en målsætning om at løfte en stor gruppe fra ufaglært til faglært. Og det tager vi fat i med trepartsforhandlingerne," siger Christine Antorini.
I S og SF's 2020-plan "Fair Løsning" fra maj måned indgår forslag om opkvalificering af 40.000 ufaglærte. En indsats til 600 millioner kroner om året. Derudover indgår et generelt løft til efter- og videreuddannelse til 400 millioner om året.
Lønmodtagerne skal selv betale
Ifølge regeringsgrundlaget er det dog lønmodtagerne selv, der skal betale for de tiltænkte forbedringer på voksen- og efteruddannelse.
Gennem et øget arbejdsudbud er det regeringens plan, at trepartsforhandlingerne skal skaffe fire milliarder kroner i statskassen, som blandt andet kan bruges på bedre efteruddannelse.
I regeringens finanslovsudspil er der reserveret fem milliarder kroner til "højt prioriterede områder fremover, herunder på uddannelsesområdet" i 2013.
Christine Antorini afviser, at de fem milliarder skal gå til forbedringer på efteruddannelse. Reservepuljen er tværtimod tiltænkt næste års finanslov samt aftaler med kommuner og regioner, oplyser hun.
Finanslov skuffer 3F
3F er ikke stærkt begejstret for fraværet af efteruddannelse på finansloven.
"Det er ingen hemmelighed, at vi gerne havde set et løft af voksen- og efteruddannelse allerede på finansloven. Men vi ser i den grad frem til, at vi kan få gjort noget ved det til trepartsforhandlingerne," siger forhandlingssekretær i Industrigruppen Pia Maul Andersen.
Fra den anden side af forhandlingsbordet er der ingen kommentarer til det bebudede løft af voksen- og efteruddannelserne.
"Regeringen indkalder til trepartsforhandlinger. Før det sker, har vi ingen bemærkninger," lyder det fra underdirektør i Dansk Arbejdsgiverforening, Svend Bie.
På arbejdsgiversiden har Dansk Industri dog tidligere understreget, at besparelserne på efteruddannelse er skadelige for Danmarks konkurrenceevne.
Læs artiklen: DI: AMU-besparelser er skadelige for Danmark