Ole Havmand bøjer sig frem over det lille alarm-panel, som han har skilt ad. Det er fyldt med printplader, ledninger og elektronik og adskiller sig temmelig markant fra de første alarmsystemer, som Ole begyndte at installere for 22 år siden.
I hans branche er det vigtigt at følge med i udviklingen, mener han. Men de seneste par år, har der ikke været meget efteruddannelse for den 58-årige elektriker.
"Jeg må indrømme, at jeg hænger lidt bag på med sproget (engelsk, red). Det er sgu nok for sent. Der skulle man have hørt efter i skolen," siger Ole Havmand.
Ikke alene
Han er langt fra den eneste såkaldte senior på arbejdsmarked, der trækker den, når det kommer til efteruddannelse.
Det viser en analyse af efteruddannelse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har lavet.
De 55-59-årige får sjældnere efteruddannelse. Fra 50-årsalderen falder andelen, der bruger efteruddannelse, så det blandt de 58 og 59-årige kun er omkring 13 procent, der deltager i efteruddannelseskurser.
Det tal ligger jævnt på 20 procent for de øvrige aldersgrupper. Analysen viser desuden, at de ældres efteruddannelse varer halvt så længe som gennemsnittets.
Professor: Sværere at finde arbejde
Det kan blive problematisk for regeringens tilbagetrækningsplaner, mener professor Leif Emil Hansen, RUC, der blandt andet forsker i seniorer og livslang læring.
For når kompetencerne ikke opdateres løbende, får det grå guld sværere ved at blive ansat. Og det er en del af planen.
”Vi vil se beskæftigelsesproblemer for dem, der tidligere gik på efterløn. Begrænsningen af efterlønnen skulle løse et problem med mangel på arbejdskraft. Det nytter kun hvis seniorerne får efteruddannelse, så de har de kompetencer, der bliver efterspurgt,” siger Leif Emil Hansen.
Han mener især, at det er inden for IT og fremmedsprog, hvor seniorerne mangler kompetencer.
En uheldig cocktail
Forbundssekretær i 3F, Per Christensen, er langt fra begejstret for det, tallene viser.
”Det her er jo konsekvensen af arbejdsgivernes manglende lyst til at give uddannelse til seniorer,” siger Per Christensen, forbundssekretær 3F.
Han peger dog også på, at seniorerne er svære at motivere til at tage uddannelse.
”Det er en rigtigt uheldig cocktail, især når vi skal være længere på arbejdsmarkedet. Det er hamrende vigtigt at udbygge deres kompetencer,” siger Per Christensen.
DI: Ingen hovedbekymring
I DI forklarer man de ældres lavere efteruddannelsesfrekvens på omtrent samme måde.
Ifølge chef for Løn & Arbejdsmarkedspolitik i DI, Steen Nielsen, er det ikke altid lige let for virksomhederne at se fornuften i at satse på en ældre medarbejder, hvis han eller hun er på vej ud af arbejdsmarkedet.
Og så er der de ældres manglende lyst til at uddanne sig.
”Man skal huske på, at der er forholdsmæssigt flere ufaglærte i den ældre den af arbejdsstyrken. De er mindre vilde med efteruddannelse,” siger Steen Nielsen.
Han mener ikke, at der er tale om et stort problem.
”Det er ikke en hovedbekymring. Jeg tror, at det nogenlunde afspejler behovet,” siger Steen Nielsen.
Jeg må indrømme, at jeg hænger lidt bag på med sproget (engelsk, red). Det er sgu nok for sent. Der skulle man have hørt efter i skolen.
Ole Havmand
elektriker gennem 22 år