Kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen vil gavne Danmarks børn - også selv om nogle vil få forældre med mærkbart færre midler at gøre godt med.
Sådan lyder meldingen fra beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) på et samråd torsdag.
- Den reform, vi har gennemført, hvor det nu i højere grad kan betale sig at arbejde, er efter min opfattelse helt afgørende for at gøre op med et kontanthjælpssystem, der var ved at køre fuldstændig af sporet.
- Det bedste, vi kan gøre for børnene, er at få forældrene ud af offentlig forsørgelse, siger han.
Ministeren fik onsdag en næse, fordi Folketingets Præsidium finder det uacceptabelt, at der gik et halvt år, før han svarede finansordfører Benny Engelbrecht (S), at fattige rammes, fordi regeringen genindførte kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen.
Med stramningen vil cirka 11.800 personer, heraf omkring 7000 børn fra to til 17 år, leve under fattigdomsgrænsen, som S-R-SF-regeringen indførte, men V-regeringen har skrottet.
I 2013 fastsatte daværende socialminister Karen Hækkerup (S) skillelinjen mellem at være fattig og mindrebemidlet til en indkomst på 103.500 kroner om året og en formue på ikke over 100.000 kroner, en grænse den nuværende regering har afskaffet.
Fattigdomsgrænsen er med Jørn Neergaard Larsens ord både alt for snæver og firkantet.
Ifølge den seneste opgørelse levede omkring 7300 børn under den daværende fattigdomsgrænse i 2013. Dermed er der tilsyneladende tale om en markant stigning i antallet af fattige børn efter den nu afskaffede definition.
- De rådighedsbeløb, man som kontanthjælpsmodtager vil have, er helt rimelige, slår Neergaard dog fast på samrådet.
- En typisk enlig forsøger med tre børn vil modtage godt 281.000 kroner om året i offentlige ydelser før skat. Det svarer til at have 12.800 kroner hver måned, når skat og husleje er betalt.
/ritzau/