Godt nyt til tekstilarbejdere: Mindsteløn hævet med 77 procentLønnen bliver bedre for tekstilarbejdere i Bangladesh. Så mangler kun arbejdsforholdene.
Det kan være livsfarligt at arbejde på tekstilfabrikkerne i Bangladesh, hvilket verden så tidligere på året, hvor mere end 1100 mennesker blev dræbt, da en fabrik i flere etager styrtede sammen udenfor hovedstaden Dhaka.
Lav løn og usikre arbejdsbetingelser har længe været en accepteret del af tekstilindustrien i Bangladesh. Men nu er der godt nyt til de ansatte.
Et panel nedsat af regeringen besluttede nemlig torsdag at hæve mindstelønnen for tekstilarbejderne.
'Bestyrelsen for mindsteløn fremsatte et forslag om en mindsteløn på 68 dollars om måneden. Efter dagens møde, er beløbet blevet accepteret enstemmigt,' siger AK Roy, Formand, Bestyrelsen for mindsteløn.
Stigningen på 77 procent er, ifølge panelet, det maksimale, arbejderne kunne få ud af forhandlingerne, selvom mange havde håbet på mere. Fabriksejerne har accepteret den nye aftale, som træder i kraft den 1. december, når den er blevet endeligt godkendt.
Omkring fire millioner mennesker, hvoraf langt de fleste er kvinder, er ansat på Bangladeshs tekstilfabrikker, som udgør 70 procent af landets eksportindtægter.