18 personer er blevet dræbt i et angreb mod en landsby i Lake Chad-regionen i det centralafrikanske land Tchad.
Den militante gruppe Boko Haram menes at stå bag.
Det oplyser en militærkilde i landet ifølge nyhedsbureauet AFP.
Angrebet fandt sted tæt på grænsen til Niger. Meldingen er kommet søndag morgen, men der er tale om et angreb, der fandt sted torsdag aften.
Ifølge kilden fik de 18 mennesker skåret halsen over. Yderligere to blev såret, og endelig blev ti kvinder kidnappet.
Boko Haram har til hensigt at indføre en islamisk stat baseret på sharialov. Gruppen har sin base i Nigeria, men har de seneste år øget sine aktiviteter i andre afrikanske lande.
Ifølge nyhedsbureauet NTB har Boko Haram dræbt 20.000 personer og drevet 2,6 millioner mennesker på flugt siden 2009.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.