90 mennesker frygtes druknet under forsøget på at sejle fra Libyen til Europa.
De fleste om bord på menneskesmuglernes båd var pakistanske migranter, oplyser FN-organisationen IOM.
Båden kæntrede ud for Libyens kyst, og hjælpearbejdere fortæller, at tre er samlet op i live.
- De har oplyst skønsmæssigt, at 90 er druknet under kæntringen, men vi har stadig ikke noget nøjagtigt antal mennesker, som har mistet livet under denne tragedie, siger Olivia Hedson fra IOM.
Kort forinden fortalte flere repræsentanter for den libyske by Zurawa, at to libyere og en pakistaner, der var på båden, er reddet.
De fortalte, at 10 døde var samlet op af vandet. De fleste af dem pakistanere.
Zurawa ligger tæt på grænsen til Tunesien.
/ritzau/AP
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.