Hvis man for alvor skal forhindre vold, trusler og drab på ansatte på bosteder for psykisk syge, er det ikke nok at oprette en ny type institution. Sådan lyder det fra Mia Kristina Hansen, som er socialpædagog på bostedet Lindegården, hvor en psykotisk beboer i for fem måneder siden dræbte en medarbejder.
- Som udgangspunkt er det en god idé, men det løser ikke problemet, siger Mia Kristina Hansen til Avisen.dk.
Sundhedsminister Sophie Løhde (V) og social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V) skulle tidligere i dag i et samråd i Folketinget gøre rede for, hvordan regeringen vil sikre de ansatte på landets bosteder for psykisk syge. Samrådet er blandt andet en konsekvens af det drab, som fandt sted på Lindegården i marts måned, samt flere andre tilfælde af vold, trusler og overfald mod ansatte på bosteder.
Kun farlige, fordi de ikke får hjælp
Et af politikernes forslag går på at oprette en institution for de patienter, som er for syge eller farlige til at bo på almindelige bosteder, men som der ikke er plads til i psykiatrien.
Det forslag er Mia Kristina Hansen positiv over for - men det er bare langt fra nok, mener hun.
- De mennesker er jo kun til fare for sig selv og andre, fordi de er syge. De er kun farlige, fordi de ikke får den rigtige hjælp. Derfor er der behov for flere sengepladser i psykiatrien og flere hænder, så de rent faktisk kan få den hjælp, for eksempel når de henvender sig på psykiatrisk skadestue, siger hun.
Ingen vil bruge flere penge
Problemet med den nye type institution er, at der først bliver sat ind, når personen er blevet så syg, at han eller hun er "farlig" - i stedet for at fange det i opløbet og hjælpe folk noget tidligere, forklarer Mia Kristina Hansen.
- Det hjælper ikke på den lange bane, og det vil bare stigmatisere den syge, siger hun.
Men det koster altså penge at forebygge i stedet for kun at symptombehandle, pointerer hun. Og det lader ikke til at være politisk vilje til at give flere penge til psykiatrien.
- Indtil videre har jeg kun hørt dem sige, at pengene skal tages fra satspuljen.
Desuden er der en række uafklarede spørgsmål i forbindelse med den nye type institution, påpeger Mia Kristina Hansen - blandt andet hvordan det skal vurderes, hvor syg eller rask man skal være, for at bo der.
Intet har ændret sig
Fra sine kolleger ved Mia Kristina Hansen, at der har været snak om den nye type institution i flere år, og der var også tidligere forslag fremme fra politikere om netop dette. Dengang blev det dog ikke til noget.
- Det er da dejligt, at der bliver lyttet til os og at folketingspolitikerne, kommunerne og regionerne sætter sig sammen og taler om, hvad der skal gøres. Men jeg mangler at se handling. Der er stadig ikke sket noget, der har ændret hverdagen for ansatte og psykisk syge.