Den norske kronprinsesse gav et emotionelt interview til den norske statslige tv-station NRK. Men mange spørgsmål hænger stadig i det uvisse om hendes relation til den nu afdøde pædofildømte milliardær Geoffrey Epstein:
Hvad fandt hun, da hun googlede Epstein?
Tidligt i bekendskabet i 2011 skrev Mette-Marit, at hun havde googlet ham, og hun skrev til ham "Det ser vist ikke så godt ud...." efterfulgt af en smiley. Hun siger i interviewet, at hun har brugt "meget tid med at finde ud af, hvad hun havde fundet, da hun googlede Epstein". I interviewet siger hun kryptisk, at hun "håber og tror, at hvis hun havde fundet ud af, at han var overgrebsmand, så havde hun ikke sendt en smiley...."
Hvem betalte for tandlægen?
En af Epsteins assistenter skrev til hende, at han ville ordne en tandblegning for hende. Hoffet har sagt, at han rigtignok anbefalede en tandlæge, men ikke, at det havde noget at gøre med tandblegning. Norske VG har været i kontakt med pågældende tandlæge, men han husker ikke, hvem som betalte for hans patient Mette-marit.
Hvad med indkøbsturen?
Epstein og kronprinsessen havde talt om en fælles indkøbstur, og TV 2 i Norge har fundet kvitteringer på 24.000 kroner fra en tøjbutik, men hoffet har ikke kommenteret disse. Ej heller Mette-Marit i interviewet.
Kontakten brudt senere end 2013.
Hoffet har sagt, at kontakten blev brudt i 2013, men dokumenter og billeder viser, at kontakten bestod i hvert fald langt ind i 2014. Flere gange har det norske hof måtte lave tidslinjen om.
Hvem introducerede Mette-Marit for Epstein?
Ifølge Epstein-dokumenterne er det højst sandsynligt Bill Gates mangeårige rådgiver Boris Nikolic, som gjorde dette. Mange billeder med ham og kronprinsessen findes. Men Mette-Marit sagde i inetrviewet, at det var vigtigt for hende at bevare sin integritet og ikke angive andre....
Hvad skete i huset i Miami?
Hun havde en ubehagelig oplevelse med Epstein, hvor hun ringede hjem til sin mand, kronprins Haakon, som han også bekræftede. Men hvad skete der?
Hvilket bryllup?
Hun blev spurgt ind til, at hun havde skrevet, at hun var til et bryllup, som var kedeligt...Hvilket? Det var så nok det kongelige bryllup i Luxembourg, men det ville hun heller ikke bekræfte. Det var i øvrigt arvestorhertug Guillaumes bryllup med Stéphanie de Lannoy i Luxembourg i 2012, det handlede om, kan vi oplyse.
Så masser af ubesvarede spørgsmål hænger stadig med den mystiske forbindelse mellem Mette-Marit og Epstein.