Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt frygter flere udleveringer af danskere til andre EU-lande for bagateller, hvis vi får et ja til Tilvalgsordningen og de medfølgende retsakter.
- De afgørelser som andres myndigheder træffer, skal danske myndigheder efterkomme. Uden at tjekke dem uden at undersøge de juridiske grundlag for dem eller undersøge om retsprincipperne bliver overholdt eller om det er kommet til verden uden korruption. Og det er dybt problematisk.
- Og der er flere absurde eksempler, hvor eksempelvis Polen har begæret folk udleveret til retsforfølgelse fordi de har stjålet en halv gris eller to baghjul eller en dessert på en restaurant.
Og så mener han, at retsplejen er for forskellig og for dårlig i flere EU-lande til at ophævelsen af retsforbeholdet vil være en god ide:
- Der er meget forskellig retspleje i EU-landene. Rumænien har for eksempel et korruptionsniveau, der ligger på niveau med Botswana, Swaziland og Senegal, siger han til Avisen.dk.
- Og de afgørelser som rumænske eller andre myndigheder træffer, skal danske myndigheder efterkomme uden at de må undersøge deres juridiske grundlag og tjekke om de er kommet til verden ved korruption eller om retsplejen i landet overhovedet overholdes.
Artiklen er leveret med støtte fra Europa-Nævnet