Højden har svinget op og ned mange gange i historien, men selvom vi i dag rager højere mod himlen end nogensinde før, skal vi ikke forvente at vokse ud af vores huse, biler og møbler.

Nu er det nemlig ved at være slut: Vi kan snart ikke blive meget højere.

»Vi har et genetisk potentiale, der gør, at vi ikke vokser ind i himlen. Vores nervesystem vil ikke kunne holde til, at vi bliver meget mere end to meter høje,« forklarer biologisk antropolog Pia Bennike fra Panum Instituttet i København.

Kødspisende kæmper

Kim Fleischer Michaelsen er ekspert i, hvordan mad og drikke påvirker mennesker rundt om i verden. Han tror også, at højdespurten, vi har set de sidste 150 år, er ved at slutte.

»Siden 1985-90 ser det ud til at højden ikke stiger mere i Skandinavien og Holland. Vi har nok nået vores genetiske potentiale med hensyn til højde,« siger Kim Fleischer Michaelsen, som er professor på Det Biovidenskabelige Fakultet i København.

Pia Bennike har gravet marv og knoglemasse ud af flere tusinde år gamle lårben. Hun kan se, at især kosten har fået højden til at stige og falde i forskellige perioder.

»Det er langt fra sådan, at jo længere vi går tilbage i tiden, jo mindre bliver vi. Overhovedet ikke,« siger Pia Bennike.

For de ting, vi propper i munden har altid haft stor indflydelse på vores højde.

Det viste sig for alvor i jernalderen for cirka 2000 år siden. Efter mange hundrede år med relativt små mennesker, skød jernaldermanden i vejret i forrygende tempo. Han spiste næsten kun kød og fisk og blev derfor meget højere end hans forfædre i stenalderen.

Brød gjorde os mindre

Derefter kom den mørke middelalder, hvor pesten udslettede hele byer, og hekse blev brændt på bålet. Her blev den kødfyldte kost afløst af brød og grød, og danskerne skrumpede:

I perioden frem til 1850 styrtdykkede højden til blot 165 centimeter for en gennemsnitlig mand. Så små havde vi ikke været i 4000 år.

»Vi må formode, at mennesker i den periode var dårligt ernærede,« siger Pia Bennike.

Sygdomme i rendestenen

Når vi i så forrygende fart mistede tidligere tiders prægtige højde, var det også, fordi vi klumpede os sammen i byerne. Da der ingen kloaker var, flød affald og ekskrementer i rendestenen ¿ og sygdomme og infektioner flød med. Det var med til at presse højden ned.

I dag har vi aldrig været højere, og når vi rager så højt op mod himlen, er det fordi, mange sygdomme er udryddet, og kosten er blevet sundere.

Men forklaringen på vores pludselige voldsomme vokseværk fra 1850 og frem til i dag er også en helt anden:

Generne blandes

Selvom vi i første omgang blev lavere af at flytte fra land til by, fik tendensen en uventet positiv effekt på højden i efter 1850.

Vi begyndte nemlig at ¿blande gener¿, forklarer Pia Bennike.

I de tidligere bondesamfund indgik mange familier en form for arrangerede ægteskaber mellem fætre, kusiner eller naboer ¿ blandt andet for at sikre sig, at gården blev i familien.

I byerne var der langt større muligheder for at gifte sig ud af familien. Det betød, at færre familier blev indavlede, og gener blev blandede. Siden er vi kun blevet højere.

Til de læsere, der drømmer om at blive højere, slår Kim Fleischer Michaelsen dog fast, at der ingen fast opskrift er, selvom kød og mælk tilsyneladende får os til at skyde i vejret.

Til gengæld punkterer han myten om, at børn bliver store og stærke af at spise spinat som Skipper Skræk. Det er der nemlig intet bevis for.