Der er nærmest kun fantasien tilbage i den billedserie Caroline Wozniacki har lavet for sportsmagasinet ESPNs specialudgave "The Body Issue 2017".
Den seneste uges tid er der skrevet en del om, hvor afklædt den danske tennis-darling er på billederne, og forleden dukkede forsidebilledet op på Caroline Wozniackis Instagram-profil.
Nu har ESPN offentliggjort billederne.
Som det fremgår af billedserien leder man forgæves efter en trevl på kroppen. Det nærmeste man kommer påklædning er en ketcher og en tennisbold.
I et medfølgende interview siger den 26-årige topatlet blandt andet, at hun ikke går så meget op i folks mening om hende.
- Folk vil have en mening. Nogle mennesker vil elske dig, nogle vil ikke, siger hun til ESPN.
Se billedserien på ESPNs webside