En 35-årig mand blev lørdag morgen fundet død i en baggård i Horsens.
Politiet blev ved halv seks-tiden alarmeret af en beboer, der havde fundet den livløse mand i baggården ved Kattesund 11 i den østjyske by.
TV2 Syd skriver, at manden havde hovedskader og blødte kraftigt, da ambulancen kom frem til baggården. Han blev kort tid efter erklæret død af ambulancefolkene.
Politiet mente, at dødsfaldet var mistænkeligt, og derfor spærrede de området i nogle timer. I løbet af eftermiddagen kom retsmedicinere og de tekniske undersøgelser dog frem til, at der formentlig er tale om en dødsulykke.
- Han er formentlig faldet om eller faldet ned. Det vil obduktionen på mandag vise, siger Jesper Brian Jensen fra Sydøstjyllands Politi til Horsens Folkeblad.
Den omkomne er en 35-årig rumænsk mand, der boede i den ejendom, hvor han blev fundet død i baggården, skriver TV2 Syd på deres hjemmeside.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.