Det er ligegyldigt, om man hedder Matt Damon og er verdenskendt skuespiller og instruktør.
Man skal stadig finde sig i meget, når man kommer skaldet hjem til sin trommeglade datter.
Og det måtte han så, Matt Damon, efter at have ladet lokkerne falde i forbindelse med hovedrollen i den kommende science-fiction-film "Elysium".
- Da først min familie havde vænnet sig til det, var resten rimeligt nemt. De kunne lide det.
- Min yngste var under et år gammel på tidspunktet, og hun plejede at tromme på mit hoved. Hun syntes, det var det sjoveste overhovedet, og når man er forælder, vil man gøre alt for at få sit ti måneder gamle barn til at smile. Så jeg lagde mit hoved på hendes ben og lod hende slå, så længe hun havde lyst, fortæller han til Female First.
Det var tilsyneladende ikke kun familien, der syntes om det tætklippede look. Også 42-årige Damon selv var overrasket over frisurens positive bivirkninger.
Det er virkelig befriende at kunne hoppe ud af bruseren, køre et håndklæde hen over hovedet, og så er du færdig med det, siger han.
"Elysium" har dansk biografpremiere 15. august.
/newspaq/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.