"Det er både afskyeligt og dumt, og jeg er både ærgerlig og chokeret over afsløringen," sådan siger Mascha Vang til ekstrabladet.dk
Mascha Vang, Anders Bondes kvindelige medvært på P5000, er chokeret over afsløring af den 32-årige stand-uppers fatale sexchat med en blot 15-årig pige.
"Hele ugen har jeg gået med ondt i maven over, hvor synd det er for Anders, at han var blevet bortført og gennembanket - tilsyneladende helt umotiveret. Og så viser det sig, at han har løget sig til en fræk aftale med en 15-årig pige," siger hun.
Anders Bonde havde i chatten fortalt, at han var modefotograf, og manglede modeller. Den 15-årige pige hoppede på løgnen
"Jeg har opfattet Anders som en rigtig sød fyr og god kollega. Et er, at vi kan joke med den slags ting, som han har gjort - jeg kunne aldrig forestille mig, at han ville gøre sådan noget," siger Mascha Vang.
Anders Bonde blev opsøgt af en flok Bandidos-rockere, da det viste sig, at pigen var datter af en af rockerne. Anders Bonde blev gennemtævet, indtil han selv hoppede i et havnebassin.
Radioværten har efter en samtale med Danmarks Radio valgt at sige sit job op.