Den danske Formel 1-stjerne Kevin Magnussen blev fredag eftermiddag noteret for den ottendebedste tid ved den anden træning forud for søndagens italienske grandprix på Monza-banen.
Magnussen var ligesom i fredagens første træning langsommere end sin McLaren-teamkammerat Jenson Button.
Men det er aldrig til at vide, hvad de forskellige kørere tester i træningen, så det er først i lørdagens kvalifikation, at det for alvor gælder.
Button var sjettehurtigst i den anden træning. Hurtigst var den VM-førende Mercedes-kører Nico Rosberg. Tyskerens tid var på 1.26,225 minutter. Det var 0,656 sekunder hurtigere end Magnussen, som i fredagens første træning var femtebedst.
Lørdag klokken 11 køres den tredje træning. Selve kvalifikationen begynder klokken 14. Et døgn senere starter selve løbet.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.