Generelt set er det moderen, der ? med glæde ? trækker det tunge læs, når det gælder børnenes omsorg, og særligt når børnene er små. Generelt set vælger de fleste fædre at påtage sig rollen som den, der forsørger og tjener de fleste penge i familien. Noget, de fleste fædre vælger selv.
Dette medfører naturligt, at mødrene er dem, der har den største følelsesmæssige kontakt med børnene. Endvidere er der en stor andel af fædrene, der ikke holder barsel.
Når Flemming Knudsen her i avisen (15. december) påstår, at der på arbejdsmarkedet er lige løn for de to køn, passer det jo ikke. Tværtimod kan man i Politiken samme dag læse, at mænd både tjener mere og sparer mere op i pension end kvinder. Så dér er der ikke ligestilling. Heller ikke når man ser på, hvem der sidder på de magtfulde poster her i landet.
Men mænd vil have ligestilling på børnefronten, når børnene er blevet lidt større ? altså efter skilsmissen.
De fleste ønsker ikke ligestillingen, mens moderen klarer ærterne med børnenes lortebleer derhjemme.
I øvrigt er det for tiden top-trendy og giver point på scorelisten at fremstå som en ansvarlig skilsmissefar, der på papiret er dybt engageret i sine børn. Foreningen Far har åbenbart været så dygtige til at udøve lobbyvirksomhed, at det har ført til det forestående lovforslag om tvungen fælles forældremyndighed ved skilsmisse.
Fædre burde ikke bare sådan kunne køre på frihjul og så pludselig kræve det hele, når det passer ind i deres kram.