Luis Suarez kan meget snart være fortid i fodboldklubben Liverpool.
Den uruguayanske angriber har ifølge Sky Sports bekræftet, at han ønsker at forlade den engelske Premier League-klub.
Luis Suarez har udtalt, at han føler sig forfulgt af de engelske medier.
Angriberen afsoner i øjeblikket en karantænedom på 10 spilledage, efter at han for nylig bed Chelsea-spilleren Branislav Ivanovic i armen under en kamp.
/ritzau/