Lars Løkke Rasmussens parti, Moderaterne, ligger under spærregrænsen i den første måling fra Voxmeter, efter at partiet er blevet opstillingsberettiget.
Partiet står til at få 1,8 procent at stemmerne, hvis der var valg i morgen, og ville dermed ikke få opbakning nok til at komme i Folketinget.
Der skal dog tages forbehold for en statistisk usikkerhed på 0,8 procentpoint.
Moderaterne blev officielt opstillingsberettiget mandag i sidste uge, og målingen er gennemført herefter.
I september sidste år havde Moderaterne sikret sig de nødvendige 20.182 vælgererklæringer, som er kravet for at blive opstillingsberettiget.
Men Lars Løkke Rasmussen har altså ventet til det nye år med at få partiet officielt opstillingsberettiget.
Grundlovsdag i år vil Moderaterne holde stiftende landsmøde i Vejle. Her er det planen, at partiet vil præsentere sit værdiprogram og kandidaterne til det næste folketingsvalg.
Moderaterne begyndte som et såkaldt politisk netværk. Det var for personer, der ønskede at diskutere og formulere politiske forslag med Løkke.
Moderaterne skal ifølge Løkke favne midten i dansk politik. Missionen er blandt andet at holde yderfløjene fra indflydelse, har han flere gange udtalt.
Den nyeste Voxmeter-måling giver desuden SF den bedste måling i et halvt år. Partiet står til 9,5 procent af stemmerne, hvilket er over valgresultatet på 7,7 procent ved valget i 2019.
Der er en statistisk usikkerhed på 1,8 procentpoint.
SF har holdt landsmøde i weekenden i Kolding, og der var ventet diskussioner, efter at SF forrige weekend underskrev et nationalt kompromis for omfattende investeringer i Forsvaret - yderligere 18 milliarder kroner i 2033.
Men der blev ikke tale om de store sværdslag.
En måling af Voxmeter har da også vist, at 54 procent af dem, som stemte SF ved seneste valg, støtter en forøgelse af forsvarsudgifterne til to procent af bruttonationalproduktet, bnp, som SF har forpligtet sig til.
I Voxmeter-målingen står rød blok til en opbakning på 52,9 procent. Det er med Veganerpartiet og Frie Grønne.
Blå blok står til opbakning på 46,2 procent. Moderaterne er i målingen en del af blå blok, selv om Lars Løkke Rasmussen ikke har svaret på, hvem han ønsker som statsminister.
For begge blokke er den statistiske usikkerhed 3,1 procentpoint.
Der skal senest afholdes valg til Folketinget den 4. juni næste år.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.